Sådan undgår du at Firefox automatisk opretter forbindelser

Firefox Firefox Sidst opdateret:
Dette er en maskingenereret oversættelse af den engelske artikel. Den er ikke blevet gennemgået af et menneske og kan indeholde fejl. Hvis du ønsker at revidere dette indhold, kan du starte her.

Nogle brugere er bekymrede over de forbindelser, som Firefox opretter til internettet, især når forbindelserne tilsyneladende oprettes uden grund (læs mere i Mozillas privatlivspolitik). Denne artikel forklarer forskellige årsager til, at Firefox opretter forbindelser, og hvordan du om ønsket kan undgå det.

Automatiske opdateringer og sikkerhed

Søgning efter opdateringer

Advarsel: Det anbefales, at du ikke deaktiverer søgning efter opdateringer, da du så ikke vil få lukket sikkerhedshuller og få installeret fejlrettelser.

Firefox søger med mellemrum efter, om der findes opdateringer til selve programmet og til de installerede søgetjenester. Muligheden for at deaktivere Firefox' søgning efter opdateringer blev fjernet for flere år siden. Avancerede brugere og IT-administratorer kan bruge en politik til at deaktivere Firefox' søgning efter opdateringer. Læs mere i artiklen Administrer Firefox-opdateringer.

Firefox søger også efter opdateringer til dine tilføjelser (udvidelser og temaer)udvidelser og temaer. Sådan kan du deaktivere søgningen:

Advarsel: Det anbefales, at du ikke deaktiverer søgning efter opdateringer til dine tilføjelser, da du så ikke vil få lukket sikkerhedshuller og få installeret fejlrettelser.
  1. Klik på menuknappen Fx89menuButton, klik på Tilføjelser og temaerUdvidelser og temaer, og klik så på Udvidelser.
  2. Klik på menuen Indstillinger for alle tilføjelser Add-on Tools Icon øverst på siden, fjern fluebenet ud for Opdater tilføjelser automatisk, og vælg så Nulstil alle tilføjelser til manuel opdatering.

Opdatering af blokeringsliste

Advarsel: Det anbefales, at du ikke deaktiverer blokeringslisten, da du så kan risikere at bruge utroværdige tilføjelser, tilbagekaldte certifikater eller ustabile grafikdrivere.

Firefox kan opdatere en blokeringsliste, der benyttes til at blokere for ondsindede udvidelser, usikre plugins, tilbagekaldte certifikater og grafikdrivere, der er kendt for at kunne forårsage nedbrud. Læs mere på disse sider: Add-ons Blocking Process (Firefox Extension Workshop), Blocklisting/Graphics (Mozilla Wiki), Revoking Intermediate Certificates: Introducing OneCRL (Mozilla Security Blog) og artiklen Tilføjelser som skaber stabilitets- og sikkerhedsproblemer sættes på en blokeringsliste. Sådan kan du deaktivere funktionen:

  1. Skriv about:config i adressefeltet, og tryk på tasten EnterRetur.
    En advarselsside vises måske. Klik på knappen Accepter risikoen og fortsæt for at gå til siden about:config.
  2. Søg efter indstillingen extensions.blocklist.enabled på siden about:config.
  3. Bemærk hvad der står i kolonnen Værdi for indstillingen extensions.blocklist.enabled.
    • Hvis der står false, skal du ikke gøre noget.
    • Hvis der står true, så dobbeltklik på den for at ændre værdien til false.

Opdatering af phishing- og skadelig software-lister

Advarsel: Det anbefales, at du ikke deaktiverer beskyttelse mod phishing og skadelig software, da du så ikke vil blive beskyttet mod hentning af skadelige og uønskede filer, og mod websteder, som forsøger at stjæle personlige eller finansielle oplysninger fra dig.

Listerne til beskyttelse mod phishing, uønsket og skadelig software kan blive opdateret. Sådan slår du det fra:

  1. Klik på menuen Firefox i menulinjen øverst i vinduet, og vælg Indstillinger.Klik på menuknappen Fx89menuButton, og vælg Indstillinger.
  2. Vælg panelet Privatliv & sikkerhed i venstre side.
  3. Gå ned til afsnittet Sikkerhed, og fjern markeringen i Bloker farligt og vildledende indhold.
  1. Klik på menuen Firefox i menulinjen øverst i vinduet, og vælg Indstillinger.Klik på menuknappen Fx89menuButton, og vælg Indstillinger.
  2. Vælg siden Privatliv og sikkerhed i venstre side.
  3. Gå ned til afsnittet Forbindelse og softwaresikkerhed, og klik på Avancerede indstillinger.
  4. Under Beskyttelse mod vildledende indhold og farlig software, fjern markeringen i Bloker farligt og vildledende indhold.

Firefox vil desuden prøve at kontrollere hentede programfiler ved at sammenligne deres signatur med en liste over godkendte producenter og med en liste over kendt malware. Findes programfilen ikke på en af de to lister, vil Firefox kontakte Googles tjeneste Safe Browsing. I den forbindelse sendes nogle af den hentede fils metadata til Googles server for at kontrollere den. Du kan slå denne del af malware-beskyttelsen fra:

  1. Skriv about:config i adressefeltet, og tryk på tasten EnterRetur.
    En advarselsside vises måske. Klik på knappen Accepter risikoen og fortsæt for at gå til siden about:config.
  2. Søg efter indstillingen browser.safebrowsing.downloads.remote.enabled på siden about:config.
  3. Bemærk hvad der står i kolonnen Værdi for indstillingen browser.safebrowsing.downloads.remote.enabled.
    • Hvis der står false, skal du ikke gøre noget.
    • Hvis der står true, så dobbeltklik på den for at ændre værdien til false.

Opdatering af sporingsliste

Listen til beskyttelse mod sporing kan blive opdateret. Sådan slår du det fra:

  1. Klik på menuen Firefox i menulinjen øverst i vinduet, og vælg Indstillinger.Klik på menuknappen Fx89menuButton, og vælg Indstillinger.
  2. Vælg panelet Privatliv & sikkerhed i venstre side.
  3. Under Udvidet beskyttelse mod sporing, vælg indstillingen Tilpasset.
  4. Fjern markeringen i Sporingsindhold.
  1. Klik på menuen Firefox i menulinjen øverst i vinduet, og vælg Indstillinger.Klik på menuknappen Fx89menuButton, og vælg Indstillinger.
  2. Vælg siden Privatliv og sikkerhed i venstre side.
  3. Under Udvidet beskyttelse mod sporing, klik på Avancerede indstillinger.
  4. Vælg indstillingen Tilpasset, og fjern markeringen i Sporingsindhold.

Certifikater til sikre websteder

Når du besøger et sikkert websted (“https”), vil Firefox kontrollere webstedets certifikat. Dette kan medføre kommunikation med en tredjepart, som er specificeret i certifikatet, via protokollen OCSP for at kontrollere, om certifikatet stadig er gyldigt. Sådan slår du det fra:

  1. Klik på menuen Firefox i menulinjen øverst i vinduet, og vælg Indstillinger.Klik på menuknappen Fx89menuButton, og vælg Indstillinger.
  2. Vælg panelet Privatliv & sikkerhed i venstre side.
  3. I afsnittet Sikkerhed under Certifikater, fjern markeringen i Send forespørgsel til OCSP responder-servere for at bekræfte certifikaters aktuelle gyldighed.

Oplysninger om databrud

Firefox Monitor advarer dig, hvis dine onlinekonti har været involveret i et kendt databrud. Læs mere i artiklen Firefox' adgangskodemanager - advarsler om websteder, der er blevet udsat for en datalæk.

For at hente de seneste oplysninger om databrud og mere, opretter Firefox forbindelse til firefox.settings.services.mozilla.com

Forudhentning

Firefox vil hente visse links på forhånd for at spare tid, hvis du besøger en webside, der bruger et bestemt link-tag. Du kan læse mere om funktionen på siden Link Prefetching FAQ. Sådan deaktiverer du forudhentning af links:

  1. Skriv about:config i adressefeltet, og tryk på tasten EnterRetur.
    En advarselsside vises måske. Klik på knappen Accepter risikoen og fortsæt for at gå til siden about:config.
  2. Søg efter indstillingen network.prefetch-next på siden about:config.
  3. Bemærk hvad der står i kolonnen Værdi for indstillingen network.prefetch-next.
    • Hvis der står false, skal du ikke gøre noget.
    • Hvis der står true, så dobbeltklik på den for at ændre værdien til false.

Forudhentning af DNS

Firefox vil proaktivt slå domæne-navne op på links og URL-henvisninger i sidens indhold for at undgå forsinkelse, hvis du vælger at følge et link. Du kan læse mere om funktionen i dette blog-indlæg. Sådan deaktiverer du forudhentning af DNS:

  1. Skriv about:config i adressefeltet, og tryk på tasten EnterRetur.
    En advarselsside vises måske. Klik på knappen Accepter risikoen og fortsæt for at gå til siden about:config.
  2. Søg efter indstillingen network.dns.disablePrefetch på siden about:config.
  3. Bemærk hvad der står i kolonnen Værdi for indstillingen network.dns.disablePrefetch.
    • Hvis der står true, skal du ikke gøre noget.
    • Hvis der står false, så dobbeltklik på den for at ændre værdien til true.

Forudhentning af forudsigelige forbindelser

Firefox vil åbne forudsigelige forbindelser til websteder for at gøre indlæsning af dem hurtigere. Det sker fx, når du holder musemarkøren over en miniature af et websted på siden Nyt faneblad, og når du begynder at skrive i søgefeltet i værktøjslinjen, i søgefeltet på startsiden og i søgefeltet på siden Nyt faneblad. Sådan deaktiverer du forudhentning af forudsigelige forbindelser:

  1. Skriv about:config i adressefeltet, og tryk på tasten EnterRetur.
    En advarselsside vises måske. Klik på knappen Accepter risikoen og fortsæt for at gå til siden about:config.
  2. Søg efter indstillingen network.http.speculative-parallel-limit på siden about:config.
  3. Bemærk hvad der står i kolonnen Værdi for indstillingen network.http.speculative-parallel-limit.
    • Hvis der står 0, skal du ikke gøre noget.
    • Hvis der er angivet en anden værdi, så dobbeltklik på den, og angiv i stedet 0.

Forudhentning af liste med tilføjelser

Hver gang du åbner siden Tilføjelser, henter Firefox en liste med tilføjelser for at mindske ventetid, hvis du klikker på panelet Recommendations. Denne forbindelse åbnes kun, når siden Tilføjelser åbnes.

Brugerhandlinger

Indlæsning af startside

Sådan kan du indstille din startside til noget, der ikke opretter forbindelser til internettet:

  1. Klik på menuen Firefox i menulinjen øverst i vinduet, og vælg Indstillinger.Klik på menuknappen Fx89menuButton, og vælg Indstillinger.
  2. Klik på panelet Home.
  3. Under Nye vinduer og faneblade:
    • i rullemenuen efter Startside og nye vinduer, vælg Blank Page.
    • i rullemenuen efter Nye faneblade, vælg Blank Page.
  4. Luk siden about:preferences.
  1. Klik på menuen Firefox i menulinjen øverst i vinduet, og vælg Indstillinger.Klik på menuknappen Fx89menuButton, og vælg Indstillinger.
  2. Vælg siden Hjem og opstart i venstre side.
  3. Under Startside:
    • i rullemenuen efter Nye vinduer, vælg Blank Page.
    • i rullemenuen efter Nye faneblade, vælg Blank Page.
  4. Luk siden about:preferences.

Udvidelser

En installeret udvidelse kan oprette forbindelse til et websted. Det kan fx være for at synkronisere bogmærker eller for at opdatere en liste over websteder, der skal blokeres. Eller det kan være fordi udvidelsen indeholder nye funktioner, som fx udvidelsen FasterFox, der har mulighed for at forudhente alle sider, som der linkes til på den besøgte webside. Du kan læse, hvordan du deaktiverer eller fjerner udvidelser, i artiklen Deaktiver eller fjern tilføjelser.

Genstart af filhentninger

Når du starter Firefox, vil afbrudte filhentninger automatisk blive genstartet.

  1. Tryk på tasterne Ctrl + JCtrl + Shift + YCommand + J for at åbne vinduet med filhentninger.
  2. Sørg for, at der ikke er nogen aktive filhentninger.

Indlæsning af ikoner til søgetjenester

Når du tilføjer en søgetjeneste, som ikke indeholder et ikon, vil Firefox forsøge at hente et ikon fra søgetjenestens websted. Ikonet gemmes i Firefox' hukommelse til senere brug.

Firefox Sync

Hvis du bruger Firefox Sync, vil der blive oprettet forbindelser for at synkronisere dine data på tværs af alle dine forbundne enheder. Du kan vælge, hvad der skal synkroniseres, eller du kan slå synkroniseringen fra. Læs mere herom i artiklen Hvordan vælger jeg, hvad der synkroniseres i Firefox?

Mozilla-indhold

Bemærk: Artiklen Konfigurationseditor i Firefox beskriver detaljeret, hvordan man bruger siden about:config til at redigere indstillinger.

Kontekstafhængige funktionsanbefalinger og andre meddelelser

Firefox kan komme med funktionsanbefalinger, der er specifikke for den type websted, du er på, eller relevante for en aktuel opgave. Du kan deaktivere forbindelser ved at fravælge alle Firefox-anbefalinger via Firefox' indstillinger. Se Recommendations from Firefox for detaljer.

Eksperimenter eller undersøgelser

  • For at deaktivere eksperimenter med nye funktioner, skal du sætte messaging-system.rsexperimentloader.enabled til false.
  • For at deaktivere kørsel af eksperimenter, skal du sætte app.shield.optoutstudies.enabled til false. Dette er ikke nødvendigt, hvis app.normandy.enabled også er sat til false.
  • For at deaktivere undersøgelser, funktionsudrulninger og nødrettelser relateret til Normandy, skal du sætte app.normandy.enabled til false.

Position til standardsøgetjenesten

Første gang Firefox startes, laves der et opslag for at fastslå, hvilket land du befinder dig i. Det gøres for at kunne tilpasse standardsøgetjenesten til din position. Denne forbindelse sker ved første start af Firefox – hvis du vil deaktivere opslaget, skal du forudkonfigurere browseren, så indstillingen browser.search.geoip.url indeholder en tom streng.

Siden Hvad er nyt

Efter en opdatering af browseren, vil Firefox muligvis vise et ekstra faneblad ved siden af din normale startside for at fortælle dig om nyheder i den opdaterede version. Sådan deaktiverer du det ekstra faneblad:

  1. Skriv about:config i adressefeltet, og tryk på tasten EnterRetur.
    En advarselsside vises måske. Klik på knappen Accepter risikoen og fortsæt for at gå til siden about:config.
  2. Søg efter indstillingen browser.startup.homepage_override.mstone på siden about:config.
  3. Dobbeltklik på den, og angiv værdien ignore.

Opdatering af metadata til tilføjelser

Fanebladet Tilføjelser viser information om de installerede tilføjelser og viser dig personlige anbefalinger i panelet Recommendations. For at holde disse data opdateret, vil Firefox anmode om information fra webstedet Tilføjelser til Firefox en gang i døgnet (for mere information, se dette blogindlæg). Sådan deaktiverer du disse opdateringer:

  1. Skriv about:config i adressefeltet, og tryk på tasten EnterRetur.
    En advarselsside vises måske. Klik på knappen Accepter risikoen og fortsæt for at gå til siden about:config.
  2. Søg efter indstillingen extensions.getAddons.cache.enabled på siden about:config.
  3. Bemærk hvad der står i kolonnen Værdi for indstillingen extensions.getAddons.cache.enabled.
    • Hvis der står false, skal du ikke gøre noget.
    • Hvis der står true, så dobbeltklik på den for at ændre værdien til false.

Diagnostik

Firefox kan sende forskellige data til Mozilla til diagnostik, fx Telemetry-data og fejlrapporter. Det er alt sammen data, der hjælper Mozilla med at forbedre Firefox. Du kan deaktivere deling af disse data i Firefox IndstillingerIndstillingerIndstillinger . Sådan deaktiverer du deling af disse data:

  1. Klik på menuen Firefox i menulinjen øverst i vinduet, og vælg Indstillinger.Klik på menuknappen Fx89menuButton, og vælg Indstillinger.
  2. Vælg panelet Privatliv & sikkerhed i venstre side.
  3. Fjern markeringerne i afsnittet Indsamling og brug af data i Firefox.
  1. Klik på menuen Firefox i menulinjen øverst i vinduet, og vælg Indstillinger.Klik på menuknappen Fx89menuButton, og vælg Indstillinger.
  2. Vælg siden Tilladelser og data i venstre side.
  3. Fjern markeringerne i afsnittet Indsamling og brug af data i Firefox.

Mozilla vil desuden spørge en lille gruppe af brugere, om de vil bedømme deres oplevelse af Firefox, så vi får bedre forståelse af brugernes mening om Firefox. Du kan læse mere om denne funktion på Firefox/Shield/Heartbeat (MozillaWiki). Bedømmelsesfunktionen opretter forbindelse til Mozillas server ved opstart. Sådan deaktiverer du bedømmelsesfunktionen:

  1. Skriv about:config i adressefeltet, og tryk på tasten EnterRetur.
    En advarselsside vises måske. Klik på knappen Accepter risikoen og fortsæt for at gå til siden about:config.
  2. Søg efter indstillingen app.normandy.enabled.
  3. Dobbeltklik på indstillingen, så værdien ændres til false.

Medie-muligheder

OpenH264-codec

Firefox benytter OpenH264-codec'et fra Cisco for at kunne understøtte video-codec'et H.264 i WebRTC. WebRTC er en teknologi, der bruges til video-kommunikation på internettet. Du kan læse mere herom i blogindlægget OpenH264 Now in Firefox.

OpenH264-codec'et bliver ikke leveret sammen med Firefox, men hentes automatisk ved første start af Firefox. Hvis du vil undgå hentningen, skal du forudkonfigurere browseren, så indstillingen media.gmp-gmpopenh24.enabled har værdien false.

DRM-beskyttet indhold

Hvis du vil deaktivere denne funktion, så læs artiklen Afspil DRM-beskyttet indhold i Firefox.

WebRTC

WebRTC (Web Real-Time Communication) er en teknologi, der gør det muligt at kommunikere direkte browser-til-browser i form af lyd, video og fildeling. I henhold til de nuværende specifikationer kan WebRTC føre til, at din lokale IP-adresse eksponeres over for websteder, selvom du sidder bag en VPN-tjeneste eller en NAT-router. I henhold til WebRTC-API'et bruges din lokale IP-adresse til at oprette en peer-to-peer-forbindelse mellem to lokale klienter.

Du kan læse om andre metoder og om detaljeret kontrol af funktionerne på siden Media/WebRTC/Privacy Media/WebRTC/Privacy Media/WebRTC/Privacy Mozilla Wiki page.

Registrering af netværk

Firefox' captive portal-funktion tester, om din netværksforbindelse kræver login, fx på et offentligt wi-fi-hotspot, ved regelmæssigt at oprette forbindelse til https://detectportal.firefox.com/success.txt. Firefox vil også oprette forbindelse til denne URL for at tjekke, om dit nuværende netværk understøtter IPv6.

Sådan deaktiverer du funktionen:

  1. Skriv about:config i adressefeltet, og tryk på tasten EnterRetur.
    En advarselsside vises måske. Klik på knappen Accepter risikoen og fortsæt for at gå til siden about:config.
  2. Søg efter indstillingen network.captive-portal-service.enabled på siden about:config (du kan fx skrive portal i søgefeltet over listen og vente, mens listen filtreres).
  3. Bemærk hvad der står i kolonnen Værdi for indstillingen network.captive-portal-service.enabled.
    • Hvis der står false, skal du ikke gøre noget.
    • Hvis der står true, så dobbeltklik på den for at ændre værdien til false.
  4. Søg efter indstillingen network.connectivity-service.enabled på siden about:config (du kan fx skrive connectivity i søgefeltet over listen og vente, mens listen filtreres).
  5. Bemærk hvad der står i kolonnen Værdi for indstillingen network.connectivity-service.enabled.
    • Hvis der står false, skal du ikke gøre noget.
    • Hvis der står true, så dobbeltklik på den for at ændre værdien til false.

Malware

Hvis din computer er inficeret af virus, en trojansk hest, spyware eller andre ondsindede programmer, kan Firefox' forbindelse misbruges af det ondsindede program til at kommunikere med dets programmør eller til at hente reklamer eller andet uønsket indhold. Hvis du har en mistanke om, at dette er tilfældet, kan du overveje at bede om hjælp i et forum, der specialiserer sig i at fjerne malware. Læs mere i artiklen Fejlsøg Firefox-problemer som skyldes malware.

Loopback-forbindelse

Bemærk: Dette gælder ikke for Linux-baserede systemer.

En loopback-forbindelse (til IP-adressen 127.0.0.1) kan blive oprettet af Firefox på nogle computere. Firefox kommunikerer blot med sig selv, og det anbefales, at du ikke prøver at blokere denne forbindelse. Læs mere i bug 100154.




Baseret på information fra Connections established on startup - Firefox (mozillaZine KB)

Disse udmærkede personer hjalp med at skrive denne artikel:

Illustration of hands

Bliv frivillig

Grow and share your expertise with others. Answer questions and improve our knowledge base.

Læs mere