Løs almindelige lyd- og videoproblemer

Revisionsinformation
  • Revision id: 146833
  • Oprettet:
  • Lavet af: user955666
  • Kommentar: Et komma tilføjet
  • Gennemgået: Ja
  • Gennemgået:
  • Gennemgået af: user955666
  • Er godkendt? Ja
  • Er nuværende revision? Nej
  • Klar til oversættelse: Nej
Revisionskilde
Revisionsindhold

Nogle gange kan video- eller lydindhold på en webside ikke hentes eller vises korrekt i Firefox. Et påkrævet plugin kan mangle, være forældet, blokeret eller i konflikt med et andet plugin eller udvidelse, eller indholdet kan af en eller anden grund være blokeret. Denne artikel hjælper dig med at løse disse problemer.

Bemærk: Hvis du har problemer med indlæsning af indhold på et websted, så klik på ikonet med hængelåsen Fx70GreyPadlockFx89Padlock i adressefeltet for at se, om Firefox har blokeret dele af siden, som ikke er sikker. Læs artiklen Hvordan påvirkes min sikkerhed af indhold, som ikke er sikkert? for detaljer.

Du skal muligvis installere PulseAudio

Hvis du får vist meddelelsen "PulseAudio skal være installeret for at du kan afspille lyd", betyder det, at Firefox ikke kan finde eller bruge PulseAudio. Fra og med Firefox 52 er PulseAudio-softwaren krævet for at kunne afspille lyd i Firefox. De fleste Linux-distributioner har som standard PulseAudio installeret.

Brug dit systems programhåndtering til at sikre dig, at PulseAudio er korrekt installeret.

Lyd og video med HTML5

Firefox har indbygget understøttelse for åbne medie-formater, som normalt forbindes med WebM-, Ogg- og Wave-containere. Derimod er MP3- og MP4-containere normalt afhængige af dekodere på de enkelte platforme til afspilning af lyd og video i formaterne MP3, AAC og H.264. Læs mere i artiklen Ret problemer med afspilning af lyd og video i Firefox i Windows og i artiklen HTML5-lyd og -video i Firefox.

Plugins

Understøttelse af alle NPAPI-plugins undtagen Adobe Flash stoppede i Firefox version 52. Læs denne artikel for detaljer.

Bemærk: 64-bit-versionen of Firefox genkender og understøtter kun plugin'ene Adobe Flash og Microsoft Silverlight NPAPI.

Installér manglende plugins

Selvom Firefox kan vise nogle medier på websider, såsom billeder og åbne medieformater som Ogg- og WebM-videoer, kan Firefox have brug for hjælp fra medieafspillere og browser-plugins til lyd, video og andet indhold. Selvom du måske har den korrekte medieafspiller installeret til at afspille video- og lydfiler, kan det være, at du mangler de nødvendige plugins, når mediet er indlejret i selve websiden.

Når du mangler et plugin, vises en meddelelse i stedet for indholdet:

  • Meddelelsen "Et plugin er nødvendigt for at vise dette indhold" betyder, at plugin'et ikke er installeret på din computer.
    flash required fx35

Hvis der ikke vises et link til at hente plugin'et, så installér det manuelt ved at følge vejledningen til det ønskede plugin:

Se følgende websteder for andre, mindre almindelige medieafspillere og deres plugins:

Aktivér plugins

Hvis et plugin er deaktiveret i fanebladet Tilføjelser, kan du ikke bruge det.

  1. Klik på menuknappen Fx89menuButton, klik på Tilføjelser og temaer, og klik så på Plugins.
  2. Gennemse listen med plugins for at se, om nogle af dem er deaktiverede.
    • Klik på knappen Aktiver aldrig, og vælg enten Spørg for at aktivere eller Aktiver altid i rullemenuen.

Hvis du ser et ikon på websiden med Aktiver (navn på plugin), hvor plugin-indholdet skulle være, skal du klikke på ikonet for at aktivere plugin'et:

activate flash

For mere information, læs artiklen Hvorfor skal jeg klikke for at aktivere plugins?

Opdatér dine plugins

Kontrollér, at du har de seneste versioner af alle dine plugins og opdater dem, der er forældede.

Tillad Plugin Container i dit sikkerhedsprogram

Indstil dine sikkerhedsprogrammer (inklusive firewalls, antivirusprogrammer og antispywareprogrammer) til at betro plugin-container.exe også kendt som Plugin Container til Firefox. Læs en detaljeret vejledning i Konfigurer din firewall, så Firefox kan få adgang til Internettet, hvor Firefox i dette tilfælde betyder Plugin Container til Firefox.

Deaktivér et plugin som skaber konflikt

Hvis du har mere end ét plugin installeret, der kan håndtere den samme medietype, kan det skabe en konflikt, som forhindrer det indlejrede medie i at blive afspillet. Du kan muligvis løse problemet ved at deaktivere det ene plugin.

  1. Klik på menuknappen Fx89menuButton, klik på Tilføjelser og temaer, og klik så på Plugins.
  2. Vælg det plugin på listen, du ønsker at fejlsøge.
    • Klik på knappen, og vælg Aktiver aldrig i rullemenuen, hvis du vil deaktivere plugin'et.
    • Klik på knappen, og vælg Aktiver altid i rullemenuen, hvis du vil genaktivere plugin'et.

Det kan fx være nødvendigt at deaktivere VLC-plugin'et for at kunne afspille indlejret QuickTime- eller Windows Media-indhold. Læs mere om at fejlsøge problemer, som er skabt af plugins i artiklen Fejlsøg problemer med plugins som Flash eller Java for at rette almindelige Firefox-problemer.

Andre løsninger

Ryd cachen

Læs Sådan ryddes Firefox' cache.

Deaktivér forstyrrende udvidelser eller programmer til blokering af reklamer

  • Programmer til blokering af reklamer, såsom anti-bannerfiltre i dit sikkerhedsprogram, eller udvidelser, såsom Flashblock eller Adblock Plus, kan forhindre lyd- eller videoindhold i at blive afspillet. Hvis webstedet virker med reklameblokering deaktiveret, skal du måske tilføje webstedet til din "whitelist" i dit reklameblokeringsfilter.
  • En Firefox-udvidelse kan også blokere plugins. Hvis videoen eller lyden afspilles, når du deaktiverer alle udvidelser, er det en af dine udvidelser, som skaber problemet. Læs mere i artiklen Fejlsøg udvidelser, temaer og hardwareacceleration for at løse almindelige Firefox-problemer.

Kontrollér nogle indstillinger i Firefox

  • Cookies:
  1. Klik på menuen Firefox i menulinjen øverst i vinduet, og klik så på Indstillinger.Klik på menuknappen Fx89menuButton, og klik så på Indstillinger.
  2. Klik på Privatliv & sikkerhed, og rul ned til afsnittet Historik.

  3. Klik på rullemenuen ud for Firefox vil:, og vælg Bruge tilpassede indstillinger for historik.
  4. Kontrollér at cookies er aktiveret, og at webstedet ikke er blokeret i listen med cookie-undtagelser.
  • Pop op-vinduer:
  1. Klik på menuen Firefox i menulinjen øverst i vinduet, og klik så på Indstillinger.Klik på menuknappen Fx89menuButton, og klik så på Indstillinger.
  2. Klik på IndholdPrivatliv & sikkerhed og rul ned til afsnittet Tilladelser.
  3. Tillad webstedet som en undtagelse til indstillingen "Bloker pop op-vinduer".

Fjern bestemte elementer i hosts-filen (avancerede brugere)

Hvis du bruger en hosts-fil, kan du midlertidigt deaktivere den ved at omdøbe den til Xhosts. Eller, du kan redigere hosts-filen for at fjerne bestemte elementer, såsom ad.doubleclick.net, der kan bevirke, at videoer på bestemte sider ikke virker (læs mere i forummet på MozillaZine). Det kan være nødvendigt at flushe DNS-cachen, før dine ændringer får effekt. Det kan gøres ved at skrive kommandoen: ipconfig /flushdns i dialogboksen Kør i Windows.




Baseret på information fra Video or audio does not play (mozillaZine KB)