Serveren blev ikke fundet - Fejlsøg forbindelsesproblemer

Hvis du har problemer med at forbinde til et websted, får du måske vist fejlmeddelelsen Serveren blev ikke fundet. Denne artikel beskriver, hvordan du fejlsøger problemer, der forårsager denne fejlmeddelelse.

Prøv i en anden browser

Prøv først at åbne webstedet i en anden browser (som fx Microsoft EdgeSafariEpiphany eller Chromium).

Du kan ikke indlæse websteder i nogen af dine browsere

Hvis hverken Firefox eller din anden browser kan indlæse websteder, ligger problemet ikke i Firefox, og du bør søge hjælp et andet sted. Apple support indeholder disse artikler: Microsoft support indeholder disse artikler:

Du bør også kontrollere følgende:Du bør starte med følgende:

  • Sørg for, at både dit modem og/eller router er tændt og ikke indikerer fejl.
  • Hvis du bruger en trådløs forbindelse, så sørg for, at du er forbundet til det rigtige adgangspunkt.
  • Kontrollér, om dine sikkerhedsprogrammer (fx firewalls, antivirusprogrammer, antispywareprogrammer og lignende) blokerer forbindelserne til internettet. Læs artiklen Konfigurer din firewall, så Firefox kan få adgang til Internettet for vejledning i, hvordan disse programmer konfigureres.
  • Hvis du bruger en proxy-server, så sørg for, at proxy-serveren kan forbinde til internettet. Læs afsnittet Forbindelsesindstillinger i Firefox herunder for vejledning i at konfigurere proxy-indstillinger i Firefox.

Firefox kan ikke indlæse websteder, men andre browsere kan godt

Hvis Firefox ikke kan indlæse websteder, men din anden browser godt kan, så følg vejledningen herunder.

Firefox kan ikke indlæse websteder efter opdatering af programmet

Hvis du var i stand til at indlæse websteder, indtil du opdaterede Firefox, kan det skyldes, at dine sikkerhedsprogrammer (fx firewall, antivirusprogrammer, antispywareprogrammer og lignende) forhindrer Firefox i at forbinde til internettet. Nogle sikkerhedsprogrammer kan blokere for adgang til internettet, selv når de er i "deaktiveret" tilstand.

Generelt bør du fjerne Firefox fra programmernes liste med betroede eller genkendte programmer og så tilføje Firefox igen. Læs artiklen Konfigurer din firewall, så Firefox kan få adgang til Internettet for vejledning i, hvordan disse programmer konfigureres.

Forbindelsesindstillinger i Firefox

Hvis du forbinder til internettet gennem en proxy-server, der har forbindelsesproblemer, vil du ikke være i stand til at indlæse websteder. Sådan kontrollerer du forbindelsesindstillingerne i Firefox:

  1. Klik på menuen Firefox i menulinjen øverst i vinduet, og klik så på Indstillinger.Klik på menuknappen Fx89menuButton, og klik så på Indstillinger.
  2. Klik på Generelt.
  3. Rul ned til afsnittet Forbindelsesindstillinger, og klik på knappen Indstillinger….
  4. Skift dine proxy-indstillinger:
    • Hvis ikke du forbinder til internettet gennem en proxy (eller ikke ved, om du forbinder gennem en proxy), så vælg Ingen proxy.
    • Hvis du forbinder til internettet gennem en proxy, så sammenlign Firefox' forbindelsesindstillinger med dine systemindstillinger. I Microsoft Edge kan du åbne IndstillingerSystem og ydeevne (i Google Chrome kan du åbne IndstillingerSystem) og vælge Åbn computerens proxyindstillinger for at se dine systemindstillinger. Support-artiklerne fra Apple Indstil en proxyserver vha. Safari på Mac og Skift proxyindstillinger i Netværksindstillinger på Mac forklarer, hvordan du ser dine systemindstillinger.
  5. Klik på knappen OK for at lukke vinduet Forbindelsesindstillinger.
  6. Luk fanebladet Indstillinger. Ændringer gemmes automatisk.

DNS Prefetching

DNS Prefetching er en teknik, Firefox bruger til at sætte fart på indlæsningen af websteder. Du kan prøve at deaktivere DNS Prefetching:

Advarsel: Ændring af avancerede indstillinger kan påvirke Firefox' stabilitet og sikkerhed. Dette er kun anbefalet til avancerede brugere.

  1. Skriv about:config i adressefeltet, og tryk på tasten EnterRetur.
    En advarselsside vises måske. Klik på knappen Accepter risikoen og fortsæt for at gå til siden about:config.
  2. Skriv network.dns.disablePrefetch i feltet Søg øverst på siden.
  3. Hvis indstillingen ikke allerede findes, så vælg Boolsk værdi, og klik på knappen Tilføj Fx71aboutconfig-AddButton for at oprette indstillingen.
  4. Skift indstillingens værdi fra false til true ved at klikke på knappen Skift Fx71aboutconfig-ToggleButton.

IPv6

Firefox understøtter IPv6 som standard, hvilket kan give forbindelsesproblemer på bestemte systemer. Sådan kan du deaktivere IPv6 i Firefox:

Advarsel: Ændring af avancerede indstillinger kan påvirke Firefox' stabilitet og sikkerhed. Dette er kun anbefalet til avancerede brugere.

  1. Skriv about:config i adressefeltet, og tryk på tasten EnterRetur.
    En advarselsside vises måske. Klik på knappen Accepter risikoen og fortsæt for at gå til siden about:config.
  2. Skriv network.dns.disableIPv6 i feltet Søg øverst på siden.
  3. Klik på knappen Skift Fx71aboutconfig-ToggleButton ud for indstillingen network.dns.disableIPv6 for at ændre dens værdi fra false til true.

Firefox kan ikke indlæse bestemte websteder

Hvis Firefox kan indlæse nogle websteder men ikke andre, så ryd først Firefox' cookies og cache:

  1. Klik på menuknappen Billedet "fx57menu" findes ikke.Fx89menuButton for at åbne menuen.
  2. Klik på Historik, og klik så på Ryd seneste historik…
  3. Klik på rullemenuen ud for Fjern, og vælg hele min historik.
  4. Sæt flueben ud for både Cookies og Cache under Historik. Sørg for, at andre elementer, du vil beholde, ikke er valgt.
  5. Klik på knappen OKRyd nu.

Kontrollér din computer for malware

Hvis du har ryddet cookies og cache, og stadigvæk ikke kan indlæse visse websteder, kan du kontrollere din computer for malware. Visse typer af malware er kendt for at gå efter Firefox, og kan forhindre den i at indlæse forskellige websteder:

  • Hvis du har et antivirus- eller sikkerhedsprogram, så opdatér dets database og foretag en fuld skanning af dit system.
  • Hvis du stadig har problemer, så læs artiklen Hvordan slipper jeg af med malware?.



Baseret på information fra Error loading websites (mozillaZine KB)

Hjalp denne artikel?

Vent venligst...

These fine people helped write this article:

Illustration of hands

Bliv frivillig

Grow and share your expertise with others. Answer questions and improve our knowledge base.

Læs mere