Java, Silverlight, Adobe Acrobat og andre plugins virker ikke mere

Revisionsinformation
  • Revision id: 143247
  • Oprettet:
  • Lavet af: user955666
  • Kommentar: Oversat
  • Gennemgået: Nej
  • Klar til oversættelse: Nej
Revisionskilde
Revisionsindhold

Understøttelse af NPAPI-plugins i Firefox ophører i marts 2017 når Firefox version 52 udsendes - dog vil Adobe Flash stadig virke.Fra og med Firefox version 52 ophører understøttelse af NPAPI-plugins i Firefox, undtagen Adobe Flash. Plugins som fx Java, Microsoft Silverlight og Adobe Acrobat vil ikke længere virke. Læs mere i denne artikel.

I løbet af de senere år har Firefox indført forskellige web-API'er, som websteder kan bruge i stedet for at skulle bruge plugins, så du vil muligvis slet ikke bemærke ændringen.

Hvorfor stopper understøttelsen af NPAPI-plugins?

Internettet er fyldt med websteder med aktivt indhold, fx video, lyd og spil. I starten understøttede browsere som Firefox ikke den slags indhold, så for at kunne se eller høre det, skulle man installere et plugin. Men plugins gør browseren langsommere, mindre sikker og mindre stabil. Google Chrome og Microsoft Edge gik for nogen tid siden væk fra brugen af plugins, og nu følger Firefox efter.

I løbet af de seneste år, har Firefox arbejdet hårdt på at udskifte plugins med web-API'er. De giver mulighed for de samme funktioner som plugins, men uden at underminere browserens ydelse, sikkerhed og stabilitet.

I en periode, hvor vi finpudsede de nye web-API'er, ændrede vi, så du skulle klikke for at aktivere et plugin.

I dag er web-API'erne klar, og vi stopper understøttelsen af plugins, undtagen Adobe Flash.

Jeg har problemer

Hvis du bruger et websted, som endnu ikke er begyndt at benytte de nye web-API'er, kan du benytte Firefox ESR (Extended Support Release) version 52, der fortsat vil understøtte de gamle NPAPI-plugins frem til starten af 2018. Du kan hente Firefox 52 ESR her.

Vigtigt: Windows 64-bit-versionen af Firefox 52 ESR understøtter kun Adobe Flash- og Microsoft Silverlight-plugins. Hvis du har brug for Java eller andre plugins, så hent 32-bit-versionen.

Som standard vil Firefox 52 ESR benytte den samme brugerprofil som andre versioner af Firefox. Installerer du Firefox 52 ESR efter at have haft installeret Firefox version 55 eller nyere, kan du på grund af ændringer i formatet af brugerprofilen opleve problemer med Firefox og nogle websteder. Hvis du har haft installeret Firefox version 55 eller nyere, og du vil installere Firefox ESR version 52, bør du enten oprette en ny profil til Firefox ESR 52 eller nulstille Firefox efter installationen af Firefox 52 ESR.