Installation af Firefox i Windows

Revisionsinformation
  • Revision id: 149333
  • Oprettet:
  • Lavet af: Joergen
  • Kommentar: Opdateret
  • Gennemgået: Nej
  • Klar til oversættelse: Nej
Revisionskilde
Revisionsindhold

Denne artikel forklarer, hvordan du henter og installerer Firefox i Windows med et forenklet online-installationsfil. (Avancerede brugere: Læs afsnittet For avancerede brugere nederst i artiklen.)

Denne artikel gælder kun for en computer med Windows. For vejledning til at installere Firefox på Mac, læs artiklen Installation af Firefox på en Mac.For vejledning til at installere Firefox på Linux, læs artiklen Installer Firefox på Linux.

Før du installerer Firefox, kontrollér, om din computer lever op til systemkravene, så du er sikker på, at din computer har det krævede styresystem og den anbefalede hardware.

  • Hvis du bruger Windows XP, så undlad at installere Firefox i en begrænset konto. Læs mere om forskellige typer brugerkonti på microsoft.com.
  1. Besøg websiden Hent Firefox med en browser, fx Microsoft Internet Explorer eller Microsoft Edge.
    Du kan også bruge dette download-link til den seneste Danske Firefox-version.
    DownloadFirefox
  2. Klik på knappen Hent Firefox. Downloadsiden vælger automatisk den bedst tilgængelige version af Firefox til din computer. Hvis du fx har en 64-bit-version af Windows, bliver du tilbudt 64-bit-versionen af Firefox (læs detaljer her).
    • Hvis du bruger Microsoft Internet Explorer eller Microsoft Edge, vil du se en meddelelseslinje nederst på download-siden med mulighed for at køre installationsfilen eller gemme den på din computer. Klik på knappen Kør for at starte processen.
    Fx55stub-IE11
    • I andre browsere kan det være nødvendigt først at gemme Firefox' installationsfil på din computer, og så åbne den.
      Bemærk: Hvis du ser en dialogboks med titlen Åbn fil - sikkerhedsadvarsel, så klik på knappen Kør.
    Fx55OpenFile-SecurityWarning
  3. Vent mens Firefox bliver installeret. Når installationen er fuldført, starter Firefox.
    Fx55stub-installing
Tillykke! Firefox er nu installeret på din computer. Dobbeltklik på Firefox-ikonet for at starte programmet.
firefox icon

Har du problemer?

Hvis du har problemer, kan disse artikler måske hjælpe dig:

For avancerede brugere

Download-siden leverer en strømlinet online-installationsfil, som automatisk installerer en Firefox-version baseret på dit styresystem, uden muligheder for at ændre indstillinger som fx installationsmappe. Hvis du har brug for en offline-installationsfil, hvis du vil have valget mellem flere forskellige sprog og styresystemer, eller du vil tilpasse din Firefox-installation, så besøg i stedet download-siden med Firefox til forskellige systemer og sprog. Her kan du enten hente en 32-bit-version af Firefox til Windows styresystemer eller en 64-bit-version af Firefox til Windows 64-bit styresystemer med Windows 7 og nyere versioner af Windows. Valgmulighederne, der er tilgængelige i offline-installationsfilen er beskrevet i artiklen Custom installation of Firefox on Windows.