Denne fejlmeddelelse betyder, at der er opstået en fejl i et plugin (fx gmpopenh264). En genindlæsning af siden vil genstarte plugin'et, og din video (eller andet indhold) vil blive vist igen. Inden genindlæsning af siden kan du indsende en fejlrapport til Mozilla ved at klikke på
. Fejlrapporterne hjælper os med at forbedre Firefox.Indhold
Hvad er et plugin?
Et plugin er et program, der viser webindhold, som Firefox ikke er designet til at kunne vise. Dette inkluderer som regel video, lyd, spil og præsentationer, som er lavet i patenterede formater. Plugins laves og distribueres af de firmaer, der laver disse patenterede formater. Pluginene Widevine CDM og OpenH264 understøttes stadig af Firefox, men NPAPI-plugins såsom Adobe Flash og Silverlight ikke understøttes (læs artiklen Java, Silverlight, Adobe Acrobat og andre plugins virker ikke mere, hvis du vil vide mere).
Hvad er et nedbrud?
Et nedbrud sker, når et program brat holder op med at fungere. Plugins fejler nogle gange af forskellige årsager, og får Firefox til at gå ned sammen med det. For mere information om Firefox-nedbrud, læs artiklen Firefox nedbrud - Fejlsøg, forebyg og få hjælp til at rette nedbrud. Nogle plugins indlæses separat fra Firefox, og lader Firefox fortsætte, selvom plugin'et fejler.
Hvilke informationer bliver der sendt i en fejlrapport?
Fejlrapporter indeholder kun teknisk information, som Firefox' udviklere bruger til at finde ud af, hvad der gik galt og hvordan problemet løses. Disse rapporter indeholder ingen personlig information. Informationen i de sendte rapporter inkluderer:
- hvilken webside du var på
- hvilken version af Firefox du brugte
- dit styresystem
- installerede plugins
- installerede udvidelser
- og andet teknisk information
Informationen er omfattet af Firefox privatpolitik.
Sådan forhindrer du nedbrud i plugins
Mange problemer med plugins kan løses ved at opdatere til den seneste version af plugin'et. Du kan finde navnet på plugin'et, der udløste fejlen, i fejlmeddelelsen.