Kontrolcenter - håndter privatliv og sikkerhed på websteder

Kontrolcentret åbnes, når du klikker på knappen Site Info button i adressefeltet. Det gør det muligt at håndtere indstillinger for et websteds sikkerhed og privatliv ét sted. Du kan bruge kontrolcentret til at finde information om et websted og til at foretage valg med hensyn til usikkert indhold og elementer, som sporer dig.

Forbindelsessikkerhed

Når du besøger et websted, og du får vist et ikon med en hængelås i adressefeltet, indikerer det, at forbindelsen til webstedet er sikker. Klik på knappen Site Info button for at åbne kontrolcentret, hvor du kan få mere at vide om forbindelsens sikkerhed. Øverst i kontrolcentret vises, om den aktuelle forbindelse betegnes som sikker, og om Firefox blokerer usikkert indhold på et websted, der ellers skulle være sikkert.

Klik på højrepilen i kontrolcentret, hvis du vil vide mere om certifikat-udstederen til en sikker forbindelse, og (hvis oplysningen er tilgængelig) om webstedets ejer, eller hvis du vil deaktivere blokering af usikkert indhold på et websted.

Fx45 Control Center - Security

Beskyttelse mod sporing

Når beskyttelse mod sporing er aktiveret i privat browsing, vil kontrolcentret vise, om siden indeholder sporings-elementer eller ej samt vise information om din forbindelse. Firefox' beskyttelse mod sporing vil automatisk blokere disse elementer i privat browsing-tilstand, og kontrolcentret lader dig deaktivere funktionen, hvis det er nødvendigt.

  • Ingen sporings-elementer:
Fx45 Control Center - No trackers Fx62-NoTrackingElements
  • Sporings-elementer fundet (med mulighed for at deaktivere beskyttelse mod sporing):
Fx45 Control Center - Permissions Fx61ControlCenter-Permissions Fx62ControlCenter-Permissions

Læs artiklen Hvad blev der af funktionen Beskyttelse mod sporing? for mere information om mulighederne.

Blokering af indhold

Når funktionen Blokering af indhold er aktiveret, vil kontrolcentret vise, om siden indeholder sporings-elementer eller ej samt vise information om din forbindelse. Firefox’ funktion til blokering af indhold finder og blokerer automatisk kendte sporings-elementer. Kontrolcentret lader dig deaktivere funktionen, hvis det er nødvendigt.

  • Ingen sporings-elementer
no blockable content 63
  • Sporings-elementer fundet (med mulighed for at deaktivere)
Fx63ControlCenter-Permissions

Læs artiklen Blokering af indhold for mere information om mulighederne.

Tilladelser

Afsnittet Tilladelser i kontrolcentret viser alle specielle tilladelser, du tidligere har givet webstedet, og lader dig nemt ændre dem på stedet.

For at redigere andre tilladelser for webstedet, klik på højrepilen i kontrolcentret, og klik så på knappen Mere information. Dette vil åbne vinduet Sideoplysninger, som indeholder en omfattende sektion med tilladelser.

// Disse udmærkede personer hjalp med at skrive denne artikel:Joergen, Kim Ludvigsen. Du kan også hjælpe - find ud af hvordan.

Hjalp denne artikel? Vent venligst...

Bliv frivillig hos Mozilla Support