Sikker forbindelse mislykkedes
Revisionsinformation
- Revision id: 207188
- Oprettet:
- Lavet af: Joergen
- Kommentar: Opdateret
- Gennemgået: Ja
- Gennemgået:
- Gennemgået af: Joergen
- Er godkendt? Ja
- Er nuværende revision? Nej
- Klar til oversættelse: Nej
Revisionskilde
Revisionsindhold
Denne artikel forklarer, hvorfor du måske får vist en fejlside med overskriften Sikker forbindelse mislykkedes eller Oprettede ikke forbindelse: Muligt sikkerhedsproblem, og hvad du kan gøre.
- Hvis du får vist en fejlside med meddelelsen Advarsel: Mulig sikkerhedsrisiko, så læs artiklen Hvad betyder de forskellige sikkerhedsadvarsler?
- Læs om fejlsøgning i forbindelse med andre fejlmeddelelser i artiklen Websteder indlæses ikke - fejlsøg og ret fejl.
Indhold
Der kan ikke oprettes sikker forbindelse
Når et websted, der kræver en sikker (https)-forbindelse, forsøger at sikre kommunikationen med din computer, krydstjekker Firefox dette forsøg for at sikre, at webstedscertifikatet og forbindelsesmetoderne faktisk er sikre. Hvis Firefox ikke kan oprette en sikker forbindelse, vil du få vist en af de to fejlsider, som denne artikel beskriver: Sikker forbindelse mislykkedes eller Oprettede ikke forbindelse: Muligt sikkerhedsproblem.
Sikker forbindelse mislykkedes
En fejlside med meddelelsen Sikker forbindelse mislykkedes indeholder en beskrivelse af fejlen samt en knap med teksten
, og giver dig mulighed for at rapportere fejlen til Mozilla. Det er ikke muligt at tilføje en sikkerhedsundtagelse for at omgå denne type fejl.
Fejlsiden indeholder også følgende information:
- Siden kunne ikke vises, da autenticiteten af de modtagne data ikke kunne bekræftes.
- Kontakt ejerne af webstedet omkring dette problem.
Oprettede ikke forbindelse: Muligt sikkerhedsproblem
Nogle forsøg på at oprette en sikker forbindelse mislykkes og resulterer i en fejlside med meddelelsen Oprettede ikke forbindelse: Muligt sikkerhedsproblem.
Fejlsiden indeholder også en beskrivelse af den potentielle sikkerhedstrussel samt en knap med teksten
, så du kan se fejlkoden og andre tekniske detaljer, og den giver dig mulighed for at rapportere fejlen til Mozilla. Det er ikke muligt at tilføje en sikkerhedsundtagelse, så du kan besøge webstedet.Problemer på webstedet
TLS-version inderstøttes ikke
Nogle websteder benytter forældede og usikre Transport Layer Security (TLS)-krypteringsmetoder. Firefox beskytter dig ved at forhindre forbindelse til websteder, hvor der ikke kan etableres en sikker forbindelse. Kontakt ejeren af webstedet, og bed dem om at opdatere deres TLS-version til en sikker version.
Fra og med Firefox version 78 er TLS 1.2 den minimale TLS-version, der tillades som standard. Hvis du besøger et websteder, der ikke understøtter TLS version 1.2 eller en højere version, vil du få vist en fejlside med overskriften Sikker forbindelse mislykkedes, Fejlkode: SSL_ERROR_UNSUPPORTED_VERSION og fejlmeddelelsen Webstedet understøtter muligvis ikke protokollen TLS 1.2, der er den minimale version understøttet af Firefox.
HSTS påkrævet
Andre websteder kan kræve HTTP Strict Transport Security (HSTS) og tillader ikke adgang med en usikker forbindelse.
Konflikt med sikkerhedsprogrammer
Mange sikkerhedsprogrammer bruger en funktion, der som standard opsnapper sikre forbindelser. Det kan resultere i forbindelsesfejl eller advarsler på sikre websteder. Hvis du får vist fejlmeddelelser om sikre forbindelser på flere forskellige websteder, kan en opdatering af dit sikkerhedsprogram eller ændring af dine indstillinger måske løse problemet. Læs denne artikels afsnit om antivirus-programmer for hjælp med specifikke sikkerhedsprogrammer, som kan forårsage fejlene, såsom programmer fra Avast, AVG og ESET.
Alternativt kan du afinstallere sikkerhedsprogrammer fra tredjepart, og bruge Windows Defender, det indbyggede antivirusprogram i Windows 8 og Windows 10.
Forkert indstillet ur
Websteder og Firefox bruger certifikater til at sikre, at dine data sendes til den korrekte modtager og ikke kan aflyttes. Hvis din computers ur er indstillet forkert, kan det få Firefox til tro, at webstedets certifikat er udløbet eller ugyldigt. Sørg for, at din computers ur er indstillet med korrekt dato, klokkeslæt og tidszone. For mere information, læs artiklen Sådan løser du tidsrelaterede fejl på sikre websteder.
Andre problemer med sikre forbindelser
Hvis du oplever andre problemer med sikre forbindelser, som ikke er beskrevet i denne artikel, så læs følgende artikler:
- Certificate Pinning Reports
Fejlkode: MOZILLA_PKIX_ERROR_KEY_PINNING_FAILURE
- Certificate contains the same serial number as another certificate
Fejlkode: SEC_ERROR_REUSED_ISSUER_AND_SERIAL