Sikker forbindelse mislykkedes
Revisionsinformation
- Revision id: 162956
- Oprettet:
- Lavet af: user955666
- Kommentar: Smårettelser og ændringer
- Gennemgået: Nej
- Klar til oversættelse: Nej
Revisionskilde
Revisionsindhold
Hvis Firefox ikke kan få adgang til et sikkert websted (et der starter med https), vil du få vist en fejlside med overskriften Sikker forbindelse mislykkedes og en fejlmeddelelse.
- Hvis du får vist Sikker forbindelse mislykkedes, selvom du ikke har besøgt et sikkert websted, så læs artiklen Fejlsøg udvidelser, temaer og hardwareacceleration for at løse almindelige Firefox-problemer.
- Hvis du får vist fejlmeddelelsen Din forbindelse er ikke sikker, så læs artiklen Hvad betyder de forskellige sikkerhedsadvarsler?
- Læs om fejlsøgning i forbindelse med andre fejlmeddelelser i artiklen Websteder indlæses ikke - fejlsøg og ret fejl.
Indhold
Sikker forbindelse mislykkedes
Når et websted benytter krypteret kommunikation for at sikre dine data, kontrollerer Firefox, om krypteringsmetoden er sikker. Firefox kontrollerer også, om der kan stoles på webstedets certifikat. Hvis Firefox ikke kan oprette en sikker forbindelse, vil du få vist en fejlside, der ligner den på billedet nedenfor. Fejlsiden indeholder en beskrivelse af fejlen, og giver dig mulighed for at rapportere fejlen til Mozilla:
Websteds-problemer
Nogle websteder benytter forældede og usikre TLS-krypteringsmetoder. Firefox beskytter dig ved at forhindre forbindelse til steder, hvor der ikke kan etableres en sikker forbindelse. I de tilfælde vil du i stedet få vist en fejlside med meddelelsen Sikker forbindelse mislykkedes. Hvis du oplever dette problem, så kontakt ejeren af webstedet, og bed dem om at opdatere deres TLS-version til en sikker version.
Konflikt med sikkerhedsprogrammer
Hvis du bruger et sikkerhedsprogram fra ESET, såsom NOD32 Antivirus eller ESET Internet Security, kan det måske hjælpe at deaktivere og derefter atter aktivere en af følgende indstillinger.
- Enable application protocol content filtering
- Enable SSL/TLS protocol filtering
For flere informationer, læs denne artikel på AskVG.com. Hvis du har spørgsmål eller er betænkelig ved at ændre disse indstillinger, så besøg ESET support.
Brugere af Avast (og muligvis også andre sikkerhedsprogrammer) får ind imellem vist en fejlside med meddelelsen Sikker forbindelse mislykkedes samt fejlkoden SSL_ERROR_RX_RECORD_TOO_LONG
(disse fejl forsvinder ofte, hvis siden genindlæses nogle gange). En måde at omgå problemet på er, at ændre indstillingen Webskjold i Avast (eller AVG) til ikke at skanne sikre forbindelser. For mere information, læs Managing HTTPS scanning in Web Shield in Avast Antivirus på Avasts support-websted.
En anden måde at omgå problemet på er at indstille Firefox til ikke at prøve at bruge TLS 1.3:
- Skriv about:config i adressefeltet, og tryk på tasten EnterRetur.
En advarselsside vises måske. Klik på knappen for at gå til siden about:config. - Indtast TLS i søgefeltet på siden about:config.
- Dobbeltklik på indstillingen security.tls.version.max, så en dialogboks åbnes, hvor du kan ændre værdien fra 4 til 3 (eller, med andre ord, fra TLS 1.3 til TLS 1.2), og klik så på knappen .
Der er mindst én tråd om dette problem på Avasts forum: Reporting a minor bug with firefox, broken SSL connexions.
Certifikat-advarsler
Firefox bruger certifikater på sikre websteder til at sikre, at dine data bliver sendt til den rette modtager og ikke kan aflyttes. For en oversigt med certifikat-advarsler og fejlkoder, læs artiklen Hvad betyder de forskellige sikkerhedsadvarsler?.
Forkert tidsindstilling
Hvis tidsindstillingerne på din computer er forkerte, kan det få Firefox til fejlagtigt at opfatte webstedets certifikat som værende udløbet eller ugyldigt. Du bør kontrollere, om din computers ur er indstillet med korrekt dato og klokkeslæt (klik på uret i Windows proceslinje). Læs artiklen Sådan løser du tidsrelaterede fejl på sikre websteder for yderligere information.