Panelet Websteds-information
Revisionsinformation
- Revision id: 111453
- Oprettet:
- Lavet af: user955666
- Kommentar: Oversat, skal gennemgås
- Gennemgået: Nej
- Klar til oversættelse: Nej
Revisionskilde
Revisionsindhold
Kontrolcentret i Firefox gør det muligt at håndtere indstillinger for et websteds sikkerhed og privatliv ét sted. Du kan bruge kontrolcentret til at finde information om et websted og til at foretage valg med hensyn til usikkert indhold og elementer, som sporer dig. Dette kan hjælpe dig med at undgå skadelige websteder, som prøver at få adgang til personlige oplysninger.
Kontrolcentret i almindelig browsing
Når du besøger et websted, vises et ikon i adressefeltet med oplysning om forbindelsens sikkerhed
- Læs artiklen Sådan ser du, om forbindelsen til et websted er sikker for mere information om betydningen af de enkelte ikoner.
Klik på ikonet for at åbne kontrolcentret. Her finder du oplysninger om forbindelsens sikkerhed, om webstedets ejer, og om Firefox blokerer for usikkert indhold på et websted med blandet indhold.
- Læs artiklen Hvordan påvirkes min sikkerhed af indhold, som ikke er sikkert? for mere information om Firefox' funktion til at blokere usikkert indhold.
Kontrolcentret i privat browsing
Når du benytter privat browsing, vil kontrolcentret også vise, om websiden indeholder elementer, der sporer dig. Firefox' beskyttelse mod sporing vil automatisk blokere disse elementer, når du benytter privat browsing. Du kan om ønsket fjerne blokeringen i kontrolcentret.
- Ingen sporings-elementer
- Sporings-elementer fundet (med mulighed for at deaktivere beskyttelse mod sporing):
Læs artiklen Hvad blev der af funktionen Beskyttelse mod sporing? for mere information om mulighederne.