Startskærmen er det første, du ser, når du åbner Firefox på din telefon eller tablet. Du kan også komme til den ved at trykke på adresselinjen når som helst eller ved at åbne en ny fane (hvis du ikke har indstillet den til at vise en blank side).
Opdag fantastisk indhold
Som standard vil Firefox vise toprangerede websteder, og dine senest besøgte eller bogmærkede sider.
For at tilpasse indstillingerne for indhold på nye faner, se Indstillinger for nyt faneblad i Firefox til iOS.
Søg i alt fra startskærmen
Startskærmen har en søgelinje øverst, der kan bruges til både søgninger og webadresser. Du skal blot indtaste din søgning og vælge en af de søgetjenester, der vises nederst på skærmen, eller trykke på for at bruge standardsøgetjenesten.
Firefox vil også foreslå sider fra din historik, dine bogmærker, åbne faner og populære domæner, der matcher din søgning.
Få adgang til dine bogmærker, din læseliste og din historik
Knapperne under søgelinjen giver dig adgang til dit indhold, ikke kun på din nuværende enhed, men også på andre enheder. (Tip: Konfigurer Sync på din computer eller Android-enhed for at dele dine browserdata med din iPhone eller iPad.)
Forklaring af panelerne og deres symboler
- Topwebsteder:
dette panel viser dine hyppigst og senest besøgte websteder. For at fjerne disse topwebsteder, se Customize Firefox Home on iOS.
- Bogmærker:
viser en liste over dine bogmærkede sider. Se Sådan gemmer og fjerner du bogmærker i Firefox til iOS.
- Historik og synkroniserede faner:
viser websider, du har besøgt, samt åbne faner, du har på andre synkroniserede enheder. For at rydde din historik, se Ryd browserhistorik i Firefox til iOS.
- Læseliste:
få adgang til sider, du har gemt på din læseliste. Se Add web pages to your Reading List on Firefox for iOS.