Hvis dine forsøg på at logge ind på din Mozilla-konto er blokeret, og din konto er blevet låst af sikkerhedsmæssige årsager, betyder det, at der blev registreret usædvanlig aktivitet på din konto. Vi forstår, at det er frustrerende, men denne sikkerhedsforanstaltning forhindrer adgang til kontoen, indtil vi bekræfter din identitet. For at fortsætte sender vi dig en mail for at bekræfte, at det er dig, der prøver at logge ind, eller for at rapportere ukendt aktivitet.
Indhold
Bekræftelsesmail
Hvis din Mozilla-konto blokerer et login-forsøg, vil du få tilsendt en mail med en bekræftelseskode. Mailen vil indeholde detaljer om login-forsøget såsom enhedstype, placering, IP-adresse og tidspunkt. Hvis aktiviteten ser bekendt ud, skal du indtaste bekræftelseskoden fra mailen for at bekræfte din identitet.
Hvorfor bliver jeg låst ude efter ét forsøg? Det kan ske, hvis der anmodes om flere bekræftelseskoder inden for kort tid. Kun den seneste kode er gyldig - indtastning af en gammel kode tæller som et mislykket forsøg. Dette udløser en 15-minutters udelukkelse af sikkerhedsmæssige årsager.
Jeg har ikke modtaget bekræftelsesmailen. Hvad skal jeg gøre?
Tjek først din spam-mappe og dine filtre for at være sikker på, at mailen ikke landede i den forkerte mappe. Sørg også for, at din indbakke ikke er fuld, og tjek for tastefejl i din mailadresse. Prøv at anmode om koden igen efter at have ventet et par minutter.
For andre løsninger, læs artiklen Jeg har problemer med at bekræfte min nye Mozilla-konto. Du kan også kontakte supporten hos Mozilla-konti ved at udfylde denne formular, linket fra knappen i boksen Har du stadig brug for hjælp? i slutningen af denne artikel.
Min bekræftelseskode blev afvist. Hvad kan jeg gøre?
Hvis din bekræftelseskode ikke accepteres:
- Dobbelttjek, at du indtaster den seneste kode, der er sendt til din mail. Ældre koder virker ikke.
- Koden skelner mellem store og små bogstaver. Sørg for, at Caps Lock er slået fra.
- Prøv at indtaste koden manuelt, hvis kopier/indsæt ikke virker.
- Undgå at bruge auto-udfyldning eller browserudvidelser, der kan overskrive felter.
Virker det stadig ikke?
- Vent 15 minutter, og anmod derefter om en ny kode.
- Prøv at logge ind med en anden browser eller i et privat vindue.
- Hvis problemet fortsætter, skal du kontakte supporten hos Mozilla-konti.
Jeg har ikke længere adgang til mailadressen på min Mozilla-konto.
Hvis du ikke kan få adgang til din oprindelige mailadresse, kan supporten hos Mozilla ikke gendanne din konto af hensyn til privatlivets fred og sikkerhed.
Du kan oprette en ny Mozilla-konto med en ny mailadresse. Men hvis du er logget ind på en anden enhed, kan du opdatere din kontos mailadresse ved at følge stien:
- Kontoindstillinger
- Administrer konto
- Skift mailadresse, før du logger ud
Relaterede artikler
Har du stadig brug for hjælp?
Hvis du har prøvet ovenstående trin og du stadig ikke kan logge ind, så send en meddelelse til vores supportteam.
Kontakt support