Firefox Sync fejlsøgning og tips

Før du begynder: Kontrollér Cloud Services Status for at være sikker på, at tjenesten ikke er midlertidigt nede.

Hvis du har problemer med at få Sync til at virke korrekt, så guider denne artikel dig igennem nogle af de mest almindelige løsninger.

Jeg har opsat Sync, men intet bliver synkroniseret

Dine enheder skal bruge den nye version af Sync for at kunne dele data med hinanden. Hvis nogle af dine enheder stadig bruger den gamle Sync, skal du afkoble dem, før de opsættes med den nye Sync. Læs trin for trin-vejledning i artiklen Sådan opdaterer du til det nye Firefox Sync.

Jeg har mistet mine kontoinformationer til Sync

Hvis du ikke kan forbinde til Sync, fordi du har mistet dine kontoinformationer, så læs artiklen Jeg har mistet mine konto-informationer til Firefox Sync.

Jeg kan ikke synkronisere mine adgangskoder med Firefox til Android

Når du har oprettet en hovedadgangskode i Firefox til Android, vil adgangskoder ikke blive synkroniseret med enheden. Læs mere i artiklen Brug af hovedadgangskode i Firefox til Android.

Mine bogmærker synkroniseres ikke til Firefox til Android

Hvis du har flere end 5.000 bogmærker i din Firefox-profil, kan de ikke synkroniseres til Firefox til Android. Denne grænse er opsat for at beskytte dine data, da begrænsninger i både Android og Sync gør synkroniseringen upålidelig ved flere bogmærker.

Sync nulstilles, hver gang jeg lukker Firefox

Dette sker, når du har indstillet Firefox til at slette adgangskoder, når programmet lukkes. Hvis du har valgt Bruge tilpassede indstillinger for historik i Privatliv, så følg disse trin:

  1. Klik på knappen Firefox øverst i Firefox-vinduet, og klik så på Indstillinger.Klik på menuen Funktioner øverst i Firefox-vinduet, og klik så på Indstillinger.Klik på menuen Firefox i menulinjen, og klik så på Indstillinger....Klik på menuen Rediger øverst i Firefox-vinduet, og klik så på Præferencer.

    Klik på menuknappen New Fx Menu , og klik så på Indstillinger.Præferencer.

    Klik på menuknappen New Fx Menu , og klik så på Indstillinger.Indstillinger.

  2. Klik på Privatliv.
  3. Vælg Bruge tilpassede indstillinger for historik i rullemenuen Firefox vil:, og sørg for at Ryd historik når Firefox lukkes ikke er markeret.
  4. Hvis du vil have Ryd historik når Firefox lukkes slået til, så klik på knappen Indstillinger… ved siden af, og fjern markeringen ved Gemte adgangskoder i afsnittet Data.
  5. Klik på knappen OK for at lukke indstillingsvinduetKlik på knappen Luk for at lukke præferencevinduetLuk indstillingsvinduet Klik på knappen OK for at lukke indstillingsvinduetKlik på knappen Luk for at lukke indstillingsvinduetLuk indstillingsvinduet Luk fanebladet Indstillinger (about:preferences). Ændringer gemmes automatisk.

Hvordan løser jeg fejl med forkert kontonavn eller adgangskode?

Hvis du ændrer din Sync-adgangskode, ser du måske denne fejlmeddelelse på dine andre enheder: "Sync stødte på en fejl under tilslutning: Forkert kontonavn eller adgangskode.". Du kan opdatere adgangskoden på dine enheder ved at følge disse trin:

  1. Klik på knappen Firefox øverst i Firefox-vinduet, og klik så på Indstillinger.Klik på menuen Funktioner øverst i Firefox-vinduet, og klik så på Indstillinger.Klik på menuen Firefox i menulinjen, og klik så på Indstillinger....Klik på menuen Rediger øverst i Firefox-vinduet, og klik så på Præferencer.

    Klik på menuknappen New Fx Menu , og klik så på Indstillinger.Præferencer.

    Klik på menuknappen New Fx Menu , og klik så på Indstillinger.Indstillinger.

  2. Klik på Sync.
  3. Klik på knappen Log ind, og indtast din mailadresse og din adgangskode på login-siden.
  4. Klik på knappen Log ind for at logge ind på Sync.

Andre enheder afbryder forbindelsen, når jeg opdaterer Firefox

For at forbedre Sync-tjenesten vil Sync-dataformatet måske blive ændret i forbindelse med udsendelse af en ny version af Firefox. Det betyder, at du skal opdatere de enheder, som endnu ikke er blevet opdateret til den nye version, for at kunne synkronisere. Læs mere i artiklen Opdater Firefox.

Bemærk: Efter en opdateringen kan det være nødvendigt at genforbinde din enhed.

Firefox Sync viser fejlmeddelelsen "Cookies er stadig deaktiveret"

Hvis du ser fejlmeddelelsen Cookies er stadig deaktiveret, skal du ændre dine tilladelser, så cookies fra Firefox-konti er tilladt.

Sync cookes disabled error

Sådan gøres det:

  1. Besøg websiden https://accounts.firefox.com
  2. Klik på hængelåsikonet i adresselinjen.
  3. Klik på knappen Mere information…. Du skal muligvis klikke på pil til højre først.
  4. Klik på Tilladelser.
  5. Rul ned til Sætte cookies og vælg Tillad.
  6. Genstart Firefox.

Hjælper dette ikke, så sørg for, at der ikke er nogle tilføjelser, som blokerer cookies fra webstedet https://accounts.firefox.com.

For avancerede brugere: Sørg for at DOM Storage er aktiveret:

  1. Skriv about:config i adressefeltet, og tryk på tasten EnterRetur.

    • Advarselssiden "Garantien dækker muligvis ikke her!" vises måske. Klik på knappen Jeg lover at være forsigtig!Jeg lover at være forsigtig! for at fortsætte til siden about:config.
  2. Søg efter dom.storage.enabled i søgefeltet.
  3. Sørg for, at værdien er sat til true. Du kan dobbeltklikke på linjen for at ændre værdien.
  4. Genstart Firefox, og log ind på https://accounts.firefox.com.

Læs også http://kb.mozillazine.org/dom.storage.enabled

Jeg kan ikke finde min bekræftelsesmail

Hvis du ikke kan finde bekræftelsesmailen, når du forbinder en enhed for første gang, så kontrollér din spam-mappe for at sikre, at mailen ikke er blevet markeret som spam.

Jeg har overskredet antallet af gange, jeg kan få tilsendt bekræftelsesmailen

Vent en time med at prøve at nulstille din adgangskode eller at få tilsendt en ny bekræftelsesmail for at tilføje den nye enhed. I mellemtiden kan du kontrollere din spam-mappe og at din mailadresse er indtastet korrekt.

Hjalp denne artikel? Vent venligst...

Disse udmærkede personer hjalp med at skrive denne artikel: Joergen, KimLudvigsen, scootergrisen. Du kan også hjælpe - find ud af hvordan.