Når du gemmer sider i Pocket i Firefox, skal du være logget ind på Pockets websted. Hvis du har ændret dine standardindstillinger for browsing eller har installeret en udvidelse, der automatisk rydder dine cookies, kan du opleve, at du bliver bedt om at logge ind på Pocket, hver gang du prøver at gemme en side. Læs videre for at se flere mulige løsninger.
- Hvis du altid bliver bedt om at logge ind på Pocket, når du vil se din Pocket-liste over gemte sider, så læs også artiklen Sådan løser du problemer med at logge på Pocket.
Bevar cookies, når Firefox lukkes
Hvis du har indstillet Firefox til at rydde din historik, når Firefox lukkes, vil Pocket kræve, at du logger ind, hver gang du åbner Firefox og prøver at gemme en side.
Sådan indstiller du Firefox til at huske dine cookies, når du lukker din browser:
- Klik på menuen i menulinjen øverst i vinduet, og vælg .Klik på menuknappen
, og vælg .
- Vælg .
- Hvis rullemenuen i afsnittet Historik er indstillet til Brugerdefinerede indstillinger for historik, og der er flueben i boksen ud for Ryd historik, når Firefox lukkes, så klik på knappen
- Fjern fluebenet ud for Cookies.
Prøv at gemme en side i Pocket igen, efter du har foretaget denne ændring. Du vil blive bedt om at logge ind en sidste gang.
Tilføj en undtagelse for Pocket, når Firefox er indstillet til “Aldrig huske historik”
Pocket bruger cookies til at holde dig logget ind og til at gemme sider på din Pocket-konto. Hvis dine privatlivsindstillinger i Firefox er sat til Aldrig huske historik, vil ingen cookies blive gemt, og Pocket vil bede dig om at logge ind, hver gang du prøver at gemme i Pocket.
Den nemmeste måde at løse dette problem på er at tilpasse dine historikindstillinger og tilføje en undtagelse, så Pocket får lov til at gemme en cookie i din Firefox-browser. Sådan gør du:
- Åbn Firefox.
- Klik på menuen i menulinjen øverst i vinduet, og vælg .Klik på menuknappen
, og vælg .
- Vælg .
- Vælg Brugerdefinerede indstillinger for historik i rullemenuen i afsnittet Historik.
- Fjern fluebenet ud for Brug altid privat browsing-tilstand.
- Klik på knappen i afsnittet Cookies og webstedsdata.
- Indtast https://getpocket.com i feltet Webstedsadresse, og klik på knappen .
- Klik på .
Prøv at gemme i Pocket igen, efter du har foretaget disse ændringer. Du vil blive bedt om at logge ind en sidste gang.
Deaktiver Førsteparts-isolering
Førsteparts-isolering er en avanceret browserindstilling, der begrænser adgangen til cookies, cache og andre data til det domæne, der oprettede dem. Når Førsteparts-isolering er aktiveret, forhindrer det Pocket-tilføjelsesprogrammet i at logge ind korrekt.
- Advarsel: Denne vejledning er for erfarne brugere af Firefox. Ændring af indstillinger i konfigurationseditoren (about:config) kan have alvorlige konsekvenser for din browsers stabilitet, sikkerhed og ydeevne.
Fortsæt kun, hvis du er fortrolig med avancerede indstillinger og forstår de mulige konsekvenser.
Sådan tjekker du, om Førsteparts-isolering er aktiveret, og hvordan du slår det fra:
- Skriv about:config i adressefeltet, og tryk på tasten EnterRetur.
En advarselsside vises måske. Klik på knappen for at gå til siden about:config. - Indtast eller kopiér og indsæt følgende tekst i søgefeltet:
privacy.firstparty.isolate - Hvis denne indstilling er sat til true, så klik på knappen Skift
ud for indstillingen for at ændre dens værdi til false.
Gem manuelt i Pocket via Pockets websted
Hvis du foretrækker ikke at justere dine privatlivsindstillinger, kan du stadig bruge Pocket og gemme links direkte på din liste som et alternativ til at bruge knappen Pocket i værktøjslinjen. Du kan klikke på knappen i den øverste værktøjslinje på Pockets websted. Læs mere i artiklen Gem i Pocket manuelt.
Jeg har stadig problemer. Hvad nu?
Hvis du stadig har problemer med at gemme i Pocket i Firefox, så kontakt Pockets support og fortæl os om dine oplevelser. Vi hjælper gerne!