Sådan opsættes Firefox Sync i Firefox til Android

Firefox til Android, Mozilla-konto Firefox til Android, Mozilla-konto Sidst opdateret: 3 uger siden

Log ind på din Mozilla-konto på Firefox til Android for at synkronisere dine bogmærker, betalingskort, historik, logins og åbne faneblade på tværs af dine enheder.

Du kan forbinde Firefox til Android ved at skanne en QR-kode fra Firefox på din computer eller ved at logge ind med mailadressen til din Mozilla-konto. Denne artikel forklarer også, hvad du skal gøre, hvis du ikke kan logge ind, eller hvis dine data ikke vises efter opsætningen.

Log ind på din Mozilla-konto

Vælg en af de følgende måder at forbinde Firefox til Android til din Mozilla-konto. Du behøver ikke at bruge begge metoder.

Fremgangsmåde 1: Forbind Firefox til Android med en QR-kode

Sådan synkroniserer du dine bogmærker, betalingsmetoder, historik, adgangskoder og åbne faneblade med Firefox Sync ved hjælp af en Mozilla-konto og QR-kode:

I din Firefox til computer:

  1. Gå til firefox.com/pair. Du skal muligvis logge ind på din Mozilla-konto, hvis du ikke allerede har gjort det.
  2. Vælg Jeg har allerede Firefox til mobilen, og vælg derefter knappen Fortsæt.
  3. Firefox viser en QR-kode, som du kan skanne med din Android-enhed.

I din Firefox til Android:

  1. Tryk på menuknappen med de tre prikker android menu icon.
    Fenix_153_address-bar_menu-icon
  2. Tryk på Log ind.
  3. Tryk på knappen Klar til at skanne.
  4. Peg din enheds kamera mod QR-koden på din computer.
  5. Følg anvisningerne for at fuldføre forbindelsen til din enhed.
Bemærk: QR-koden, der vises på firefox.com/pair, bruges til at forbinde dine Firefox-installationer. Hvis du bliver bedt om en separat bekræftelseskode under konto-login, skal du i stedet bruge koden, der er sendt som en del af bekræftelsesprocessen for Mozilla-kontoen.

Fremgangsmåde 2: Log ind med din mailadresse

Sådan synkroniserer du dine bogmærker, betalingsmetoder, historik, adgangskoder og åbne faneblade med Firefox Sync uden at skanne en QR-kode:

  1. Tryk på menuknappen med de tre prikker android menu icon.
    Fenix_153_address-bar_menu-icon
  2. Tryk på Log ind.
  3. Tryk på Brug mail i stedet.
  4. Indtast mailadressen til din Mozilla-konto, og følg anvisningerne for at logge ind.
  5. Hvis Mozilla beder dig om at bekræfte dit login, skal du følge instruktionerne, der er sendt til din mailadresse.

Vælg, hvad der skal synkroniseres

  1. Tryk på menuknappen med de tre prikker android menu icon.
    Fenix_153_address-bar_menu-icon
  2. Tryk på Indstillinger.
  3. Tryk på mailadressen til din Mozilla-konto.
  4. Vælg de typer af data, du vil have Firefox til at synkronisere, såsom bogmærker, historik, adgangskoder, betalingsmetoder og åbne faneblade.

Giv Firefox lidt tid til at synkronisere efter at have tilsluttet en ny enhed, især hvis du har en stor mængde browsingdata.

Bemærk: Firefox Sync er ikke en online-funktion til sikkerhedskopiering, men er designet til at gøre det muligt for dig at synkronisere browsing-data mellem to eller flere Firefox-installationer. Sletning af data på én synkroniseret enhed kan også påvirke andre synkroniserede enheder. Hvis du vil tage en sikkerhedskopi af dine data, så læs artiklen Tag backup af og gendan information i Firefox-profiler.

Synkroniser med en ny telefon eller tablet

Sådan får du adgang til dine synkroniserede Firefox-data på en ny Android-telefon eller -tablet:

  1. Installér Firefox på den nye enhed.
  2. Log ind på den samme Mozilla-konto, som du bruger på dine andre Firefox-enheder.
  3. Åbn dine synkroniseringsindstillinger, og sørg for, at de ønskede datatyper er valgt.
  4. Giv Firefox tid til at synkronisere dine data.

Du kan bruge den samme proces til at synkronisere mellem en Android-telefon og en Android-tablet. Du behøver ikke at overføre dataene direkte fra den ene Android-enhed til den anden. Firefox Sync forbinder begge enheder via din Mozilla-konto.

Bemærk: Import af browserdata og brug af Firefox Sync er forskellige funktioner. Import flytter understøttede data fra en anden browser eller kilde. Det erstatter ikke login på Sync, når du vil have, at Firefox-data skal forblive synkroniserede på tværs af dine enheder.

Fejlfinding af Firefox Sync

Login-indstillingen vises ikke

Hvis du ikke ser Log ind eller de synkroniseringsindstillinger, der vises i denne artikel:

  1. Opdatér Firefox til Android til den nyeste version.
  2. Åbn Indstillinger, og kontrollér, om du allerede er logget ind. Hvis mailadressen til din Mozilla-konto vises, er Firefox allerede forbundet til den konto.
  3. Genstart Firefox, og kontrollér igen.

Placeringen eller formuleringen af en indstilling kan variere lidt, hvis du bruger en ældre Firefox-version.

Jeg modtager ikke en bekræftelseskode

Nogle logins kan kræve, at du bekræfter din Mozilla-konto. Hvis du forventer en bekræftelsesmail eller -kode:

  1. Kontrollér, at du har indtastet den korrekte mailadresse.
  2. Tjek din spam- eller uønsket-mappe.
  3. Vent et par minutter, før du anmoder om en ny kode.
  4. Sørg for, at du bruger den seneste kode, hvis du har anmodet om mere end én.

En bekræftelseskode er forskellig fra den QR-kode, der bruges til at parre Firefox til Android med Firefox på din computer. Hvis du har fuldført alle ovenstående trin og stadig ikke har modtaget en kode, kan du kontakte supportteamet for Mozilla-konto ved at udfylde denne formular.

Mine data vises ikke efter jeg har logget ind

At logge ind betyder ikke nødvendigvis, at alle dine data er færdigsynkroniserede. Hvis bogmærker, adgangskoder, historik eller faneblade ikke vises:

  1. Sørg for, at begge enheder er logget ind på den samme Mozilla-konto.
  2. På hver enhed skal du kontrollere synkroniseringsindstillingerne og sikre dig, at den ønskede datatype er valgt.
  3. Sørg for, at begge enheder har en internetforbindelse.
  4. Giv Firefox lidt tid til at fuldføre synkroniseringen.
  5. Genstart Firefox, og kontrollér igen, hvis dataene stadig ikke vises.

Hvis data blev slettet, før de blev synkroniseret korrekt, kan Firefox Sync muligvis ikke gendanne dem. Sync bør ikke bruges som din eneste sikkerhedskopi.

Jeg får en fejlmeddelelse, når jeg logger ind

Hvis du modtager en fejlmeddelelse, herunder en serverfejl, når du logger ind:

  1. Kontrollér din internetforbindelse, og prøv igen.
  2. Opdatér Firefox til Android til den nyeste version.
  3. Vent et par minutter, og prøv at logge ind igen, hvis fejlen ser ud til at være midlertidig.
  4. Hvis du kan logge ind på din Mozilla-konto andre steder, men Firefox til Android fortsat viser en fejlmeddelelse, skal du bruge supportressourcerne til Mozilla-kontoen til yderligere fejlfinding.

Jeg kan ikke få adgang til min Mozilla-konto

Hvis du har glemt din adgangskode eller ikke kan få adgang til den mailadresse, der er knyttet til din Mozilla-konto, skal du bruge gendannelsesmulighederne for Mozilla-kontoen, før du prøver at opsætte Sync igen.

Hvis du har ændret mailadressen til din Mozilla-konto, skal du sørge for at logge ind med den mailadresse, der i øjeblikket er knyttet til den konto.

Vigtigt: Genoprettelse af kontoen kan påvirke adgangen til krypterede Sync-data. Følg vejledningen til genoprettelse omhyggeligt, før du nulstiller loginoplysningerne til din konto.

Opret forbindelse til en Mozilla-kontoserver i et lokalt miljø (self-hosted)

Følgende trin er for avancerede brugere, der bruger en self-hosted Mozilla-konto eller Sync-server. De fleste Firefox-brugere behøver ikke at ændre disse indstillinger.

Sådan tilpasser du indstillingerne til din Mozilla-kontoserver:

  1. Åbn Firefox til Android-menuen.
  2. Tryk på Indstillinger.
  3. Tryk på Om Firefox.
  4. Tryk på Firefox-ikonet 5 gange.
  5. Gå tilbage.
  6. Tryk på Sync Debug.
  7. Tryk på Selvvalgt Mozilla-kontoserver og indtast URL'en til din indholdsserveren (eksempel: https://www.fxa.example.local).
  8. Tryk på Selvvalgt synkroniseringsserver og indtast URL'en til din synkroniseringsserver (eksempel: https://token.fxa.example.local/token/1.0/sync/1.5).
  9. Tryk på ✕ Stop Firefox, der vises i menuen. Ændringen af serverne træder i kraft, når du starter Firefox igen.

Relaterede artikler

Disse udmærkede personer hjalp med at skrive denne artikel:

Illustration of hands

Bliv frivillig

Grow and share your expertise with others. Answer questions and improve our knowledge base.

Læs mere