Start Firefox, når din profil mangler eller er utilgængelig

Hvis du ser fejlmeddelelsen "Profil mangler" med tektsten Din Firefox profil kan ikke indlæses. Den findes ikke eller er utilgængelig., betyder det, at Firefox ikke var i stand til at finde profilmappen. Denne artikel forklarer, hvad du kan gøre for løse problemet.

FXprofile-cannot-be-loaded

Bemærk: Hvis du ser fejlmeddelelsen "Profil mangler", efter du har klikket på knappen "Luk Firefox" i fejldialogboksen "Firefox kører allerede, men svarer ikke", så klik på knappen OK i vinduet "Profil mangler", og vent nogle sekunder, inden du forsøger at starte Firefox. Alternativt kan du enten genstarte computeren, eller bruge Windows Jobliste til at afslutte alle Firefox-processer, og så prøve at starte Firefox igen. Læs mere i artiklen "Firefox kører allerede, men svarer ikke"-fejlmeddelelse - Sådan rettes den.

Hvis du har flyttet, omdøbt eller fjernet din Firefox-profilmappe

Firefox gemmer din brugerdata og indstillinger i en speciel mappe kaldet en profil, og henter information fra denne mappe, hver gang du starter Firefox. Mappen med standardprofilen findes i mappen %APPDATA%\Mozilla\Firefox\Profiles ~/.mozilla/firefox ~/Library/Application Support/Firefox/Profiles, som du kan finde ved at bruge denne vejledning.

Profilen er blevet flyttet eller omdøbt

Hvis du ved, hvor din profil er, så prøv en af de følgende metoder til at hjælpe Firefox med at finde den.

  • Flyt profilmappen tilbage til den oprindelige placering.
  • Gendan profilens oprindelige navn, hvis du har ændret det.
  • Opret en ny profil med profilmanageren ved at følge vejledningen i afsnittet "Start profilmanageren når Firefox er lukket". Giv den et passede navn, klik på knappen Vælg mappe, og vælg så den profilmappe, du flyttede eller omdøbte, inden du afslutter guiden Opret profil.

Profilen er blevet slettet

Hvis du slettede eller mistede din profilmappe, og du ikke har mulighed for at gendanne den, så brug en af disse metoder til at oprette en ny Firefox-profil:

Den nye profil vil ikke indeholde indstillinger eller brugerdata fra din slettede eller mistede profil.
  • Mulighed 1: Brug profilmanager-guiden

Følg trinnene i artiklen Brug Profilmanageren til at oprette og fjerne Firefox-profiler for at oprette en ny profil.

  • Mulighed 2: Slet manuelt filen profiles.ini

Hvis du har problemer med at få adgang til profilmanageren, kan du oprette en ny standardprofil ved at slette filen profiles.ini med disse trin:

  1. Klik på Windows-knappen Start, og klik så på Kør...
  2. Skriv '%appdata%' i boksen Kør, og klik på OK. Den skjulte mappe Application Data åbnes.
  3. Dobbeltklik på mappen Mozilla.
  4. Dobbeltklik på mappen Firefox.
  5. Slet filen profiles.ini, eller omdøb den eksempelvis til GAMMELprofiles.ini.
  1. Klik på Windows Start-knap eller tryk på Windows-tasten Windows Key for at åbne Startmenuen.
  2. Skriv %appdata% i søgefeltet og tryk på tasten Enter. Den skjulte mappe AppData\Roaming åbnes.
  3. Dobbeltklik på mappen Mozilla.
  4. Dobbeltklik på mappen Firefox.
  5. Slet filen profiles.ini, eller omdøb den eksempelvis til GAMMELprofiles.ini.
  1. Klik på flisen Skrivebord på Windows-startskærmen. Skrivebordsvisning vil åbne.
  2. Hold markøren i nederste højre hjørne af skrivebordet for at få adgang til amuletterne.
  3. Vælg amuletten Søg. Sidepanelet Søg vil åbne.
  4. Skriv %appdata%i søgeboksen og tryk på tasten Enter. Den skjulte mappe AppData\Roaming åbnes.
  5. Dobbeltklik på mappen Mozilla.
  6. Dobbeltklik på mappen Firefox.
  7. Slet filen profiles.ini, eller omdøb den eksempelvis til GAMMELprofiles.ini.
  1. Klik på Windows Start-knap eller tryk på Windows-tasten Windows Key for at åbne Startmenuen.
  2. Skriv %appdata% (mens du taster, startes en Windows-søgning) og tryk på tasten Enter. Den skjulte mappe AppData\Roaming åbnes.
  3. Dobbeltklik på mappen Mozilla.
  4. Dobbeltklik på mappen Firefox.
  5. Slet filen profiles.ini, eller omdøb den eksempelvis til GAMMELprofiles.ini.
Bemærk: Windows viser som standard ikke filendelsen .ini. Filens ikon består af et dokument med et tandhjul på. Du skal ikke slette mappen Profiles.
Bemærk: I stedet for at slette filen profiles.ini, kan du slette (eller omdøbe) mappen, som filen ligger i. Højreklik eksempelvis på mappen Firefox, og omdøb den til FirefoxGAMMEL.

Når Firefox starter, vil en ny profil blive oprettet.

  1. (Ubuntu) Klik på menuen Steder øverst til højre på skærmen, og klik så på Hjemmemappe for at åbne den i et nyt mappevindue.
  2. Klik på menuen Vis, og klik så på Vis skjulte filer, hvis der ikke allerede er flueben ud for menupunktet.
  3. Dobbeltklik på mappen .mozilla.
  4. Dobbeltklik på mappen firefox.
  5. Slet filen profiles.ini, eller omdøb den eksempelvis til GAMMELprofiles.ini.
Bemærk: I stedet for at slette filen profiles.ini, kan du slette (eller omdøbe) mappen, som filen ligger i. Omdøb eksempelvis mappen firefox til firefoxGAMMEL.

Når Firefox starter, vil en ny profil blive oprettet.

  1. Naviger til mappen ~/Bibliotek:
    • (OS X 10.6) Klik på ikonet Finder i docken. Din hjemmemappe vil blive valgt (typisk navnet på din Mac-brugerkonto). Klik på mappen Bibliotek i højre side af vinduet for at åbne den.
    • (OS X 10.7 og senere) Klik på ikonet Finder i docken. Klik på menuen på menulinjen, tryk og hold på tasten option eller alt. Klik på Bibliotek for at åbne mappen Bibliotek.
  2. Klik på mappen Application Support, og gå til mappen Firefox.
  3. Slet filen profiles.ini, eller omdøb den eksempelvis til GAMMELprofiles.ini.
Bemærk: I stedet for at slette filen profiles.ini, kan du slette (eller omdøbe) mappen, som filen ligger i. Omdøb eksempelvis mappen Firefox til FirefoxGAMMEL.

Når Firefox starter, vil en ny profil blive oprettet.



Baseret på information fra Profile cannot be loaded (mozillaZine KB)

Hjalp denne artikel?

Vent venligst...

These fine people helped write this article:

Illustration of hands

Bliv frivillig

Grow and share your expertise with others. Answer questions and improve our knowledge base.

Læs mere