Hvis du i øjeblikket bruger ESR-versionen (Extended Support Release) af Thunderbird, kan du med fordel skifte fra ESR-kanalen til Release-kanalen for at få den bedste oplevelse ved at følge vejledningen nedenfor.
Release-kanalen modtager nye funktioner og forbedringer hurtigere, hver anden uge i stedet for ESR's årlige version med et års nye funktioner. Den tilbyder en god balance mellem ny funktionalitet og stabilitet, hvilket gør den til det bedste valg for de fleste brugere. For flere detaljer om alle tilgængelige Thunderbird-kanaler, se Sådan vælger du en Thunderbird udgivelseskanal.
Hvordan skifter jeg fra ESR til Release?
- Bogmærk denne side, så du kan vende tilbage til den senere, hvis du oplever problemer.
- Hvis du ikke allerede tager sikkerhedskopier, der gemmer dine Thunderbird-profildata, anbefaler vi kraftigt, at du sikkerhedskopierer Thunderbird-profilen.
- Besøg downloadsiden, som skulle vise Thunderbird Release under Release Channel, og klik på knappen .
- Kør den downloadede fil for at installere Thunderbird Release i den samme mappe, hvor Thunderbird ESR i øjeblikket er installeret.Bemærk: Hvis du tidligere har installeret Thunderbird ESR i en anden mappe end standardplaceringen, skal du foretage en brugerdefineret installation til den mappe.
- For Linux, se installationsartiklen for Linux for de resterende installationstrin.
Hvis du oplever problemer, bedes du stille et spørgsmål i supporten.
For at se, hvad der er ændret siden ESR 128, kan du se udgivelsesbemærkningerne siden version 128 (136.0...). For at lære mere om kanaler, se Sådan vælger du en Thunderbird udgivelseskanal.
Hvis du ikke blev henvist hertil af en meddelelse i Thunderbird om at "opgradere til Thunderbird Release", skal du kontrollere, om du har WebExtension Experiment-tilføjelser ved at installere og køre tilføjelsesprogrammet Compatibility Checker.
Hvordan skifter jeg fra Release tilbage til ESR?
Hvis du er skiftet til Release, men vil skifte tilbage til ESR, for eksempel på grund af tilføjelser, skal du følge nedenstående trin. Før du begynder, skal du gennemgå alle trin for at være sikker på, at du forstår dem og er tryg ved at udføre dem. Hvis du er usikker, så stil et spørgsmål i supporten, før du fortsætter.
- Sikkerhedskopier Thunderbird-profilen, som du altid bør gøre, før du foretager større ændringer.
- Download ESR og kør installationsprogrammet, så det installeres i den programmappe, hvor Thunderbird Release er installeret. Dette gøres som standard for Windows og Mac. (Programmappen vises under > > > Application Basics > Application Binary – på et Windows-system er standardmappen “Mozilla Thunderbird”.)
- Hvis ESR-versionsnummeret, du skifter til, er lavere (ældre) end det release-versionsnummer, du har brugt, skal du bruge parameteren --allow-downgrade ved første opstart for at tilsidesætte beskyttelsen mod nedgradering. Åbn en kommandolinje i Windows i programmappen og kør
.\thunderbird.exe --allow-downgradeÅbn et terminalvindue i programmappen og kør./thunderbird --allow-downgradeÅbn et terminalvindue i programmappen og kør./thunderbird --allow-downgrade
(Flere detaljer på Særskilt profil pr. Thunderbird-installation. Hvis du ikke bruger kommandolinjen, vil du se en advarselsdialog, You are using an old version.)
Hvis du oplever problemer, bedes du stille et spørgsmål i supporten.
Sådan installeres og køres Release
- Besøg downloadsiden, og klik på knappen .
- Kør den downloadede installationsfil, som vil installere Thunderbird Release i sin egen programmappe.
- Hvis du har brug for mere hjælp eller vil installere ved hjælp af andre kilder, se Windows, macOS, Linux og officielle kilder for yderligere detaljer.
Tilføjelser
De fleste Thunderbird-tilføjelser fungerer med Release-kanalen. Se FAQ om tilføjelser, hvis du oplever problemer.
Hvad hvis jeg vil hjælpe Thunderbird-projektet?
Deltag-siden viser mange måder, du kan hjælpe til i fællesskabet, og steder, hvor du kan lære mere om Thunderbird. Nogle eksempler er at bruge Beta-kanalen i Thunderbird og at donere.