EU, EØS, Schweiz og Californien har databeskyttelsesforordninger, som kræver, at vi specificerer følgende:
Mozilla privatlivspolitik og produktspecifikke meddelelser om beskyttelse af privatlivets fred beskriver, hvilke oplysninger vi indsamler inden for forskellige kategorier, og hvordan vi behandler dem. Mozilla sælger ikke personlige data.
Vores lovgrundlag for at indsamle og behandle personoplysninger inkluderer:
- Opfyldelse af vores kontrakt med dig: Registrering af en Mozilla account kræver din accept af Servicevilkår for Mozilla account. For at levere de beskrevne tjenester, såsom synkronisering af din browserhistorik eller e-mailbekræftelse, skal vi modtage din e-mailadresse.
- Legitime interesser: Vi modtager tekniske data og interaktionsdata fra brugere, hvilket kan omfatte IP-adresser, for at tilpasse og tilbyde stedspecifikke funktioner og for at forbedre sikkerheden og pålideligheden af vores tjenester og forhindre misbrug. De specifikke årsager til, at vi indsamler og bruger personoplysninger, kan findes i de relevante produkters privatlivsmeddelelse.
- Samtykke: Hvor vi beder om dit samtykke til at behandle dine oplysninger, kan du altid trække dette samtykke tilbage.
Følgende rettigheder gives af visse love, såsom den generelle forordning om databeskyttelse i EU (GDPR) og California Consumer Privacy Act (“CCPA”). Mozilla giver disse rettigheder til alle brugere af vores produkter, uanset hvor du befinder dig:
- Retten til at vide, hvilke personlige data, der er indsamlet.
- Retten til at vide, om personlige data deles, og med hvem.
- Retten til at tilgå dine personlige data.
- Retten til at udøve dine rettigheder til beskyttelse af personlige oplysninger uden at blive diskrimineret
Du kan i mange tilfælde få adgang til selv at opdatere og slette dine personlige oplysninger direkte i vores produkters indstillinger.
Du kan lære mere om håndtering af dine data. For at indsende anmodninger vedrørende dine personoplysninger, bedes du kontakte os via vores portal for anmodning om adgang for registrerede. Hvis du har andre spørgsmål vedrørende personoplysninger eller vores praksis for beskyttelse af personoplysninger, bedes du kontakte os på dpo@mozilla.com, eller du kan kontakte vores databeskyttelsesrådgiver (DPO) pr. post på:
Bird & Bird DPO Services SRL
Avenue Louise 235 b 1
1050 Brussels
Belgium
Vi besvarer alle anmodninger, vi modtager fra personer, der ønsker at udøve deres databeskyttelsesrettigheder i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslove. Du har også ret til at indgive en klage til din lokale databeskyttelsesmyndighed.