Udvidelser (en slags tilføjelser) er software, typisk udviklet af en tredjepart, som lader dig føje funktioner til Firefox, for at tilpasse din browseroplevelse.
Der er tusindvis af udvidelser på addons.mozilla.org (AMO), Mozillas officielle katalog over Firefox-tilføjelser. De fleste udvidelser er lavet af troværdige udviklere. Desværre kan der være aktører med ondsindede hensigter, som kan udsætte din sikkerhed og dit privatliv for fare, ved at udgive udvidelser, som giver dem adgang til dine personlige data.
For at beskytte dine personlige data, kan du benytte disse tips til at bedømme, om en udvidelse er sikker, inden du installerer den, eller installere udvidelser, der regelmæssigt vurderes af Mozilla-ansatte. Du kan være sikker på, at en udvidelse jævnligt bliver vurderet, hvis den har en af mærkaterne nedenfor på addons.mozilla.org (AMO) og i fanebladet Tilføjelser.
Anbefalede udvidelser
Udvidelser, der bærer dette mærke, er omhyggeligt udvalgt og opfylder strenge standarder for sikkerhed, funktionalitet og brugeroplevelse. Firefox-teamet håndplukker sammen med input fra fællesskabet hver udvidelse og udfører manuelle sikkerhedsvurderinger for at sikre, at de overholder politikkerne, før de tildeles statussen "Anbefalet". Disse exceptionelle udvidelser kan også blive vist i kampagner på AMOs webside og andre fremtrædende steder. Det er vigtigt at bemærke, at udviklere ikke kan betale for at få deres udvidelser inkluderet i dette program.
Læs artiklen Anbefalede udvidelser for mere information.
Udvidelser udviklet af Firefox
Disse udvidelser er udviklet af Mozilla for at tilføje nye produkter, unikke funktioner eller sjov og spas til Firefox. Disse udvidelser er vurderet med hensyn til sikkerhed og overholdelse af politikker.
Advarselsmærkat
Udvidelser, der ikke regelmæssigt vurderes af Mozilla-ansatte, vil have denne advarselsmærkat på AMO: