Firefox sender sommetider små, anonyme tekniske rapporter, der hjælper Mozilla med at forstå, hvor mange der bruger Firefox hver dag. Disse rapporter hjælper os med at måle brugen og forbedre ydeevnen på tværs af enheder.
Vi forstår, at privatliv er en personlig sag. Hvis du foretrækker ikke at dele denne slags oplysninger, kan du nemt slå disse rapporter fra.
For flere oplysninger om Firefox' dataindsamling, se Del data med Mozilla for at hjælpe med at forbedre Firefox.
Hvad er data om brugs-ping?
Daglige rapporter med brugsdata (nogle gange kaldet brugs-pings) er anonyme tekniske signaler, der sendes én gang om dagen. De indeholder ikke din browserhistorik, adgangskoder eller personlige data — kun at du har åbnet og brugt Firefox.
For detaljer, se Mozilla Data Documentation – Daily Active Users (DAU) for Android, iOS og computer.
Hvad indsamles (og hvad indsamles ikke)
Firefox' daglige brugsrapporter hjælper Mozilla med at tælle aktive brugere, mens dit privatliv respekteres.
Indsamles:
- Et teknisk signal, der viser, at Firefox blev åbnet den dag
- Firefox-versionen og operativsystemet
Indsamles ikke:
- Din browserhistorik eller dine filhentninger
- Adgangskoder eller oplysninger til auto-udfyldning
- De websteder, du besøger
Disse rapporter er anonyme og bruges kun til at forstå udbredelsen af Firefox og forbedre stabiliteten.
For en teknisk oversigt over de data, der indsamles i det daglige brugs-ping, se definitionerne i Glean Dictionary for Android, iOS og computer.
Hvordan bruger Mozilla det?
Mozilla bruger data fra daglige brugs-pings til at bestemme antallet af daglige aktive brugere af Firefox.
Disse data understøtter Mozillas rapporteringskrav og informerer estimater af aktive brugere til både intern analyse og eksterne rapporteringsbehov.
Disse målinger giver Mozilla mulighed for at vurdere udbredelsen af Firefox og forstå dets brugsmønstre.
Mozillas tilgang til dataindsamling er baseret på dets kerneværdier, som defineret i Mozilla Manifesto. For mere information om, hvordan vi indsamler, bruger og beskytter brugerdata, henvises til vores privatlivspolitik.
Slå daglige rapporter med brugsdata fra
Hvis du foretrækker ikke at deltage i indsamlingen af data fra daglige brugs-pings, kan du fravælge det ved at justere dine indstillinger på Android, iOS eller computer. For Klar på Android og iOS er det daglige brugs-ping et tilvalg. Følg nedenstående trin baseret på din platform:
Firefox til computer
- Åbn Firefox, og klik på programmenu-knappen ≡ i øverste højre hjørne.
- Vælg .
- Gå til panelet , og rul ned til Dataindsamling og -anvendelse i Firefox.
- Fjern fluebenet i afkrydsningsfeltet ud for Send dagligt brugs-ping til Mozilla for at fravælge denne dataindsamling.
For helt at fravælge indsamling af telemetridata i Firefox, se Sådan fravælger du dataindsamling.
Firefox for Android
- Åbn Firefox, og tryk på menuknappen på værktøjslinjen.
- Vælg .
- Rul til Privatliv og sikkerhed, og tryk så på .
- Slå indstillingen Dagligt brugs-ping fra for at fravælge denne dataindsamling.
Firefox for iOS
- Åbn Firefox, og tryk på menuknappen ≡ på værktøjslinjen.
- Vælg .
- Rul til afsnittet Support.
- Slå indstillingen Dagligt brugs-ping fra for at fravælge denne dataindsamling.
Firefox Focus og Klar (Android og iOS)
Android
- Åbn Firefox Focus eller Klar, og tryk på menuknappen i øverste højre hjørne.
- Vælg .
- Vælg .
- Rul ned til afsnittet Datavalg.
- Slå indstillingen Dagligt brugs-ping fra for at fravælge denne dataindsamling.
iOS
- Åbn Firefox Focus eller Klar, og tryk på menuknappen ≡ nederst på skærmen.
- Vælg .
- Rul til afsnittet Privatliv.
- Slå indstillingen Dagligt brugs-ping fra for at fravælge denne dataindsamling.
Hvad sker der, hvis jeg deaktiverer denne indstilling?
Hvis du deaktiverer indstillingen Dagligt brugs-ping:
- Firefox vil stoppe med at sende daglige brugs-pings til Mozilla.
- Mozilla vil ikke længere indsamle oplysninger om din apps daglige aktivitet.
Denne ændring påvirker ikke andre indstillinger for dataindsamling, såsom nedbrudsrapporter eller teknisk telemetri, som kan administreres separat.
