Skift fra en POP- til en IMAP-konto

IMAP er den mest moderne og udbredte kontotype, POP er en ældre kontotype med færre funktioner. Du kan læse om fordelen ved IMAP i artiklen Synkronisering med IMAP. Hvis du vil skifte fra en eksisterende POP-konto til en IMAP-konto i Thunderbird, kan du følge nedenstående trin.

Kontrollér, om din mailudbyder understøtter IMAP

Selvom de fleste mailudbydere understøtter IMAP, så er der stadig enkelte, som ikke gør, fx TDC. Kontrollér derfor først, om din mailudbyder understøtter IMAP.

Hvis din mailudbyder ikke understøtter IMAP, og du stadig ønsker at bruge IMAP, kan du benytte en anden mailudbyder, fx en af dem som Thunderbird foreslår. Opret en ny konto hos den nye mailudbyder, og flyt derefter meddelelserne fra den gamle POP-konto til den nye IMAP-konto som beskrevet nedenfor.

Deaktivér din POP-konto

For at undgå at modtage de samme meddelelser flere gange, skal du først deaktivere din POP-konto. Åbn kontoindstillingerne: FunktionerRediger > Kontoindstillinger , og vælg så Serverindstillinger, fjern fluebenet ud for Kontroller for nye meddelelser ved opstart og ud for Kontroller for nye meddelelser hvert XX minut.

Opret IMAP-kontoen

  1. Klik på menuen Filer > Ny > Eksisterende mailkonto
  2. Opsæt din konto ved hjælp af kontoguiden.
  3. Når du skal vælge mellem at bruge POP eller IMAP, så vælg IMAP (Adgang til mapper og meddelelser fra flere computere).
    imap account selection
  4. Din nye konto oprettes, og vil blive vist nederst på oversigten over eksisterende mailkonti.
  5. Kontrollér, at alt virker. Kontrollér, om de enkelte mapper virker, fx skal mappen med sendte mails have sin egen ikon, det samme gælder for mapperne Papirkurv, Spam og Kladder).

Overfør dine lokale meddelelser til serveren

Hvis du har meddelelser eller mapper i din POP-konto, som du vil have overført til din IMAP-konto, kan du nemt overføre dem ved at trække dem derover med musen. Afhængig af antallet af meddelelser, du overfører, kan det tage tid at få dem overført til IMAP-serveren.

Alternativt kan du benytte kontoen Lokale mapper til at opbevare dine gamle meddelelser i stedet for at flytte dem til IMAP-serveren. Dette kan især være en fordel, hvis du har begrænset plads på IMAP-serveren.

Slet din POP-konto

Når du er færdig, og du er helt sikker på, at du har fået overført alle dine gamle meddelelser til IMAP-kontoen eller til Lokale mapper, kan du slette din POP-konto. Sletningen af kontoen kan ikke umiddelbart fortrydes, så du skal ikke slette den, før du er helt sikker på, at du har fået flyttet alle meddelelser, du vil beholde.

  1. Åbn kontoindstillingerne FunktionerRediger > Kontoindstillinger , og markér så din POP-konto på oversigten.
  2. Klik på knappen Kontohåndtering nederst, og vælg Fjern konto.

Hvis du har valgt at oprette en IMAP-konto hos en ny mailudbyder, og du dermed har fået en ny mailadresse, vil det være en god ide at informere alle dine kontaktpersoner om den nye adresse. Når du sletter POP-kontoen, vil du ikke længere kunne modtage meddelelser på den gamle mailadresse. Det vil derfor også være en god ide at lige vente nogle uger med at slette POP-kontoen, så du er helt sikker på, at ingen bruger den gamle mailadresse mere. Bemærk, dette gælder kun, hvis du har oprettet en ny mailadresse.

Læs også

 

// Disse udmærkede personer hjalp med at skrive denne artikel:Joergen, Kim Ludvigsen. Du kan også hjælpe - find ud af hvordan.

Hjalp denne artikel? Vent venligst...

Bliv frivillig hos Mozilla Support