Pop op-blokering, indstillinger, undtagelser og fejlfinding

Firefox Firefox Sidst opdateret: 50% of users voted this helpful

Hvad er pop op-vinduer?

Pop op-vinduer er vinduer, som åbnes automatisk uden din tilladelse. De kan variere i størrelse, men normalt dækker de ikke hele skærmen. Nogle af dem åbnes foran dit Firefox-vindue, mens andre åbnes og placeres bag dit Firefox-vindue (pop under-vinduer).

Du kan kontrollere pop op-vinduer i Firefox' indstillinger. Som standard er blokering af pop op-vinduer slået til.

Når Firefox blokerer et pop op-vindue, får du vist en informationslinje (hvis du ikke selv har slået den fra, se nedenfor). Du får desuden vist et ikon popup_icon_fx57 i adressefeltet.

PopupFx89PopupFx89

Hvis du klikker på knappen Indstillinger i informationslinjen eller på ikonet i adresselinjen, vil du få vist en menu med følgende valgmuligheder:

  • Tillad/Bloker pop op-vinduer for <websteds adresse>
  • Håndter pop op-indstillinger…
  • Vis ikke denne besked når pop op-vinduer bliver blokeret
  • Vis <pop op-vindues webadresse>
Blokering af pop op-vinduer kan have betydning for funktionerne på nogle websteder: Nogle websteder kan bruge pop op-vinduer til vigtige funktioner. Blokering af alle pop op-vinduer kan forhindre sådanne funktioner. Du kan tillade pop op-vinduer på nogle websteder, mens de blokeres på alle andre, ved at føje dem til listen over tilladte websteder. Blokering af pop op-vinduer virker ikke altid: Firefox blokerer de fleste pop op-vinduer, men nogle websteder kan benytte metoder, som Firefox ikke kan blokere.

Indstillinger for pop op-vinduer

Sådan får du adgang til indstillingerne for pop op-vinduer:

  1. Klik på menuen Firefox i menulinjen øverst i vinduet, og klik så på Indstillinger.Klik på menuknappen Fx89menuButton, og klik så på Indstillinger.
  2. Klik på Privatliv & sikkerhed.
  3. Gå til afsnittet Tilladelser.
  4. Fjern fluebenet ud for Bloker pop op-vinduer for at slå blokeringen af pop op-vinduer helt fra.
    • Klik på knappen Undtagelser… til højre for Bloker pop op-vinduer for at åbne en dialogboks med en liste over websteder, som har tilladelse til at åbne pop op-vinduer.
    Allowed Websites Pop-ups

Dialogboksen giver dig følgende muligheder:

  • Indtast eller indsæt adressen til et websted, og klik på knappen Tillad for at føje det til listen over websteder, der har tilladelse til at åbne pop op-vinduer.
  • Markér et websted og klik på knappen Fjern websted for at fjerne det fra listen.
  • Klik på knappen Fjern alle websteder for at fjerne alle websteder fra listen.

Klik på knappen Gem ændringer button for at bruge dine ændringer.

Pop op-vinduer blokeres ikke

Åbnes pop op-vinduet af Firefox?

Pop op-vinduet åbnes muligvis ikke af Firefox. Du kan fastslå dets oprindelse ud fra vinduets udseende.

  • Hvis du kan se knapperne Beskyttelse mod sporing Fx89ShieldIcon og Identitet for websted Fx89Padlock i pop op-vinduets adressefelt, så er pop op-vindut åbnet af Firefox.
  • Hvis du ikke kan se disse knapper, kan det være malware på din computer, der åbner pop op-vinduer. Du kan finde hjælp i artiklen Fejlsøg Firefox-problemer som skyldes malware.

Er pop op-blokering aktiveret for dette websted?

  1. Klik på menuen Firefox i menulinjen øverst i vinduet, og klik så på Indstillinger.Klik på menuknappen Fx89menuButton, og klik så på Indstillinger.
  2. Klik på Privatliv & sikkerhed og rul ned til afsnittet Tilladelser.
  3. Kontrollér, at der er flueben ud for Bloker pop op-vinduer.
  4. Klik på knappen Undtagelser… til højre for indstillingen Bloker pop op-vinduer. En dialogboks med en liste over alle websteder, som gerne må åbne pop op-vinduer, åbnes.
  5. Hvis webstedet er på listen, og du ikke ønsker, at det åbner pop op-vinduer, så markér det og klik på knappen Fjern websted.
  6. Klik på Gem ændringer.
  7. Luk fanebladet Indstillinger. Ændringer gemmes automatisk.

Åbnes pop op-vinduet efter et klik med musen eller et tryk på en tast?

Nogle handlinger, som fx et klik med musen eller et tryk på en tast, kan åbne pop op-vinduer, selvom blokering af pop op-vinduer er aktiveret. Dette er for at undgå, at Firefox blokerer vinduer, som er nødvendige for funktioner på webstedet.

Er det et ægte pop op-vindue?

Nogle gange er annoncer udformet, så de ligner vinduer, selvom der reelt ikke er tale om vinduer. Pop op-blokeringen stopper ikke den slags reklamer.

Mozilla surveys

Når du besøger et af Mozillas websteder, kan du nogle gange opleve at få vist et pop op-vindue, der spørger, om du vil deltage i en undersøgelse. Mozilla benytter foretager undersøgelser gennem Alchemer (tidligere SurveyGizmo), som vores juridiske- og privatlivs-afdeling har sagt god for. Pop op-vinduer fra disse undersøgelser blokeres ikke.

Hjalp denne artikel?

Vent venligst...

These fine people helped write this article:

Illustration of hands

Bliv frivillig

Grow and share your expertise with others. Answer questions and improve our knowledge base.

Læs mere