Hvad betyder "Din forbindelse er ikke sikker"?

Når Firefox forbinder til et sikkert websted (URL'en begynder med "https://"), skal den bekræfte, at webstedets certifikat er gyldigt, og at krypteringen er stærk nok til at beskytte dit privatliv tilstrækkeligt. Hvis certifikatet ikke kan bekræftes eller krypteringen ikke er stærk nok, afbryder Firefox forbindelsen til webstedet og viser i stedet en fejlside.

På nogle websteder er det muligt at rapportere fejl på sikre forbindelser til Mozilla til statistiske formål:

report tls error

Får du vist meddelelsen Sikker forbindelse mislykkedes, så læs artiklen Fejlsøg fejlmeddelelsen "Sikker forbindelse mislykkedes".

Når Firefox forbinder til et sikkert websted (URL'en begynder med "https://"), skal den bekræfte, at webstedets certifikat er gyldigt, og at krypteringen er stærk nok til at beskytte dit privatliv tilstrækkeligt. Hvis certifikatet ikke kan bekræftes eller krypteringen ikke er stærk nok, afbryder Firefox forbindelsen til webstedet og viser i stedet en fejlside:

Fx44 Insecure Connection

Hvad du skal gøre, hvis du ser denne fejl?

Hvis du støder på sådan en fejlmeddelelse, skal du om muligt kontakte ejerne af webstedet og informere dem om fejlen. Det anbefales, at du venter med at bruge webstedet til problemet er løst. Det sikreste er at klikke på knappen Gå tilbage eller at besøge et andet websted. Du bør ikke fortsætte til webstedet, med mindre du ved og forstår den tekniske årsag til, hvorfor webstedet præsenterede forkert identifikation, og du er villig til at kommunikere over en forbindelse, der er sårbar for aflytning.

Teknisk information

Klik på knappen Avanceret for mere information om, hvorfor forbindelsen ikke er sikker. Nogle af de almindelige fejl er beskrevet nedenfor:

Certifikatet er ikke gyldigt før (dato)

(webstedets navn) bruger et ugyldigt sikkerhedscertifikat. Certifikatet er ikke gyldigt før dato (...)

Fejlkode: SEC_ERROR_EXPIRED_ISSUER_CERTIFICATE

Fejlteksten vil også vise dit systems nuværende dato og klokkeslæt. Hvis det er forkert, skal du indstille dit ur til dags dato og klokkeslæt (dobbeltklik på uret i Windows Proceslinje) for at løse problemet. Du kan finde flere detaljer om dette i artiklen Sådan løser du tidsrelaterede fejl på sikre websteder.

Certifikatet udløb pr. (dato)

Certifikatet udløb pr. dato (...)

Fejlkode: SEC_ERROR_EXPIRED_CERTIFICATE

Denne fejl opstår, når et websteds identitetscertifikat er udløbet.

Fejlteksten vil også vise dit systems nuværende dato og klokkeslæt. Hvis det er forkert, skal du indstille dit ur til dags dato og klokkeslæt (dobbeltklik på uret i Windows Proceslinje) for at løse problemet. Du kan finde flere detaljer om dette i artiklen Sådan løser du tidsrelaterede fejl på sikre websteder.

Der stoles ikke på certifikatet, da udstederen er ukendt

Der stoles ikke på certifikatet, da udstederen er ukendt.
Serveren sender muligvis ikke de korrekte mellemliggende certifikater.
Det er måske nødvendigt at importere et ekstra rodcertifikat.

Fejlkode: SEC_ERROR_UNKNOWN_ISSUER

Fejlen kan opstå, hvis du har aktiveret SSL-skanning i dit sikkerhedsprogram, såsom Avast, Bitdefender, Eset eller Kaspersky. Prøv at deaktivere denne indstilling. Du kan læse mere om dette i artiklen Fejlkoden SEC_ERROR_UNKNOWN_ISSUER på sikre websteder.

Hvis du ser denne fejlmeddelelse på større websteder som fx Google, Facebook og YouTube i en brugerkonto, som er beskyttet af Microsoft Family Safety-filter, så læs Microsofts support-artikel [Hvordan slår jeg familiefunktionerne fra?

Der stoles ikke på certifikatet, da det er underskrevet af indehaveren selv

Der stoles ikke på certifikatet, da det er underskrevet af indehaveren selv.

Fejlkode: SEC_ERROR_UNKNOWN_ISSUER

Selvsignerede certifikater sikrer mod aflytning, men de siger intet om, hvem du kommunikerer med. Dette er almindeligt for websteder på et intranet, som ikke er offentligt tilgængelige, og du kan tilsidesætte advarslen for den slags websteder.

Certifikatet gælder kun til (webstedets navn)

eksempel.dk bruger et ugyldigt sikkerhedscertifikat.

Certifikatet gælder kun til de følgende webadresser: www.eksempel.dk, *.eksempel.dk.

Fejlkode: SSL_ERROR_BAD_CERT_DOMAIN

Denne fejlmeddelelse fortæller dig, at certifikatet gælder for et andet websted. Selvom kommunikationen er sikret mod aflytning, så er modtageren måske ikke den, du tror.

Denne fejlmeddelelse vises typisk, hvis certifikatet tilhører en anden del af det samme websted. Fx hvis du besøger https://eksempel.dk, og certifikatet kun dækker https://www.eksempel.dk. Hvis det er tilfældet, kan du besøge https://www.eksempel.dk direkte, så du skulle ikke længere modtage fejlmeddelelsen.

Fejlbehæftet certifikat

Du kan også få vist certifikatfejl, hvis filen med dine certifikater (cert8.db) er fejlbehæftet, filen ligger i din profilmappe. Prøv at slette filen, mens Firefox er lukket:

Bemærk: Du bør kun gøre dette som en sidste udvej, efter du har prøvet alle de andre løsninger.
  1. Åbn din profilmappe:

    Klik på menuknappen New Fx Menu . Klik på Hjælp Help-29 , og klik så på Teknisk information.... Fanebladet Teknisk information åbnes.

    • Klik på knappen Åbn mappeÅbn mappeVis i FinderÅbn mappe under afsnittet Programinfo. Et vindue med dine profilfiler din profilmappe åbnes.
    Bemærk: Hvis du ikke kan åbne eller bruge Firefox, så følg vejledningen i Find profilen uden at åbne Firefox.

  2. Klik på knappen Firefox øverst i Firefox-vinduet og klik så på AfslutKlik på menuen Filer øverst i Firefox-vinduet og klik så på AfslutKlik på menuen Firefox i menulinjen og klik så på Afslut FirefoxKlik på menuen Filer øverst i Firefox-vinduet og klik så på Afslut.

    Klik på menuknappen New Fx Menu , og klik så på AfslutAfslut Close 29 .

  3. Klik på filen cert8.db.
  4. Tryk på tasten command+Delete.
  5. Genstart Firefox.
Bemærk: cert8.db bliven bliver automatisk gendannet, når Firefox startes.

Ignorer en advarsel

Du bør kun ignorere en advarsel, hvis du både er sikker på webstedets identitet og integriteten af din forbindelse. Selvom du stoler på webstedet kan nogen rode med din forbindelse. Data, du indtaster på dette websted over en svagt krypteret forbindelse, kan også være sårbar overfor aflytning.

Klik på knappen Avanceret for at ignorere advarslen:

  • På websteder med svag kryptering vil du se en mulighed for at indlæse webstedet med brug af forældet sikkerhed.
  • På websteder, hvis certifikater ikke kan valideres, får du måske mulighed for at tilføje en undtagelse.
Legitime, offentlige websteder vil ikke bede dig om dette. Et ugyldigt certifikat kan være et tegn på, at webstedet forsøger at snyde dig eller stjæle din identitet.

Rapporter fejlen

På nogle websteder er det muligt at rapportere fejlen til Mozilla til statistiske formål:

Fx45 Report SSL Errors

Hjalp denne artikel? Vent venligst...

Disse udmærkede personer hjalp med at skrive denne artikel: Joergen, Kim Ludvigsen, JakobKappel. Du kan også hjælpe - find ud af hvordan.