Leanplum er en leverandør af mobil marketing. Nogle af vores mobilprodukter bruger Leanplum til at teste forskellige funktioner og oplevelser, samt til at levere tilpassede meddelelser og anbefalinger for at forbedre din oplevelse. For eksempel hjælper Leanplum os med at tilpasse meddelelser efter land og sprog, ændre introduktionen, så vi kan udføre A/B-test, og give kontekstafhængige tip, der hjælper brugere med at udforske produktfunktioner.
Listen over vores mobilprodukter, der bruger Leanplum, findes her.
Leanplums open source software development kit (SDK) er indbygget i vores mobilprodukter, og data sendes til Leanplum, som er baseret i USA. Du kan også lære mere via deres privatlivspolitik.
Hvilke data indsamles og sendes til Leanplums backend?
Leanplum udsteder tilfældige uuid'er pr. app og modtager ikke DeviceID, AdvertisingID eller Firefox-klient-id.
Interaktionsdata
Leanplum sporer hændelser, såsom når en bruger indlæser bogmærker, åbner en ny fane, åbner en populær historie fra Pocket, rydder data, gemmer en adgangskode og et login, tager et skærmbillede, downloader medier, interagerer med en søge-URL eller logger ind på en Mozilla account.
Tekniske data
Leanplum modtager data såsom land, tidszone, sprog/lokalitet, operativsystem og app-version.
For flere detaljer, se dokumentationen for iOS og Android.
Hvordan forhindrer jeg, at data sendes til Leanplums backend?
Du kan ændre indstillingen "Send brugsdata" i indstillingsmenuen ved at bruge denne vejledning.