Fjern uønskede reklamer fra websider
Revisionsinformation
- Revision id: 86585
- Oprettet:
- Lavet af: user955666
- Kommentar: Ny dansk artikel
- Gennemgået: Nej
- Klar til oversættelse: Nej
Revisionskilde
Revisionsindhold
Fjern uønskede reklamer fra websider. Denne artikel hjælper dig med at fjerne snavs, der viser dig uønskede reklamer på websider - også selvom websiderne ikke normalt har reklamer. Du får hjælp til at fjerne snavset manuelt, hvilket ofte er den bedste metode frem for at bruge diverse oprydningsprogrammer, der risikerer at rydde for meget op.
Foretrækker du at bruge et oprydningsprogram, så læs afsnittet Hvordan slipper jeg af med malware i artiklen Firefox-problemer som skyldes malware.
Har du fået snavs, der viser reklamer?
Det kan være svært at se, om reklamerne er en del af en webside, eller om de laves af noget snavs på computeren. Besøg http://dr.dk og http://mozilladanmark.dk for at kontrollere, om du får vist reklamer. De to websider præsenterer ikke selv reklamer, så hvis du ser reklamer på en af dem, så har du fået installeret noget snavs, der viser dig reklamer.
Hvorfor får du vist reklamer på reklamefri websteder?
Når du installerer gratis programmer eller plugins, som fx Java og Adobe Reader, risikerer du at få installeret et ekstra program eller en ekstra udvidelse til Firefox, hvis du ikke er opmærksom og får fjernet flueben undervejs.
Det er typisk programmer, som præsenterer dig for reklamer i tide og utide. Antivirusprogrammer fanger ikke den slags snavs, fordi det er noget, som du selv installerer (mere eller mindre bevidst). De fleste antispywareprogrammer, lader også skidtet slippe ind af samme grund.
Følg altid med under installationen, og lad være med bare at klikke dig videre uden at læse, hvad du accepterer. Bemærk, at nogle programmer, som fx Adobe Reader har placeret fluebenet allerede på deres webside. I de tilfælde, skal du fjerne fluebenet, før du klikker for at downloade programmet.
Snavs i Windows og snavs i Firefox
Reklameprogrammerne kan blive installeret to steder, i dit styresystem og som en udvidelse i Firefox. Sletter du kun snavset i Firefox, risikerer du, at det bliver geninstalleret af snavset i Windows, næste gang du starter computeren. Fremgangsmåden er først at kontrollere, om du har snavs i Windows, og i så fald skal du fjerne det herfra. Næste skridt er at fjerne det fra Firefox.
Fjern snavs i Windows
- Klik på knappen i proceslinjen nederst på skærmen.
- Klik på .
- Åbn Tilføj eller fjern programmer.
- Afinstaller det uønskede program ved at markere det og så klikke på knappen .
- Klik på Windowslogoet i proceslinjen nederst på skærmen.
- Klik på .
- Klik på Fjern et program under Programmer.
- Afinstaller det uønskede program ved at markere det og så klikke på knappen .
Vi har endnu ikke en trin for trin vejledning til Windows 8, da vi ikke har adgang til styresystemet. Du skal ind under tilføjelse og fjernelse af programmer i Windows og her fjerne det uønskede program.
Fjern snavs i Firefox
- Klik på menuknappen
, klik på , og klik så på .
- Vælg den uønskede udvidelse.
- Klik på knappen .
- Klik på Genstart nu, hvis du får besked herom. Dine faneblade vil blive gemt og gendannet efter genstart.