Søg på nettet fra adresselinjen

Denne artikel bliver ikke længere vedligeholdt, så dens indhold kan være forældet.

Du kan søge på nettet direkte fra adresselinjen i Firefox. Skriv det du vil søge efter, og tryk på tasten Enterretur. Firefox vil derefter vise dig resultatet af søgningen med din standardsøgetjeneste. Denne artikel viser, hvordan du kan tilpasse denne funktion.

Websøgning i adresselinjen

Når du indtaster det, du vil søge efter i adresselinjen, og trykker på tasten Enterretur, vil Firefox vise dig resultatet af søgningen med din standardsøgetjeneste .

Brug en anden søgetjeneste

Hvis du ikke ønsker at benytte den søgetjeneste, der er valgt som standardsøgetjeneste, kan du i stedet tilføje et stikord lige før dit søgeord. Læs mere om den funktion i artiklen Sådan søger du på IMDB, Wikipedia og andre steder fra adresselinjen.

Slå muligheden for websøgning fra adresselinjen fra

Du kan slå websøgning i adressefeltet fra ved at ændre en enkelt indstilling.

Bemærk: Denne indstilling ændrer ikke på funktionen smarte stikordssøgninger i adressefeltet.
  1. Skriv about:config i adressefeltet, og tryk på tasten EnterRetur.
    En advarselsside vises måske. Klik på knappen Accepter risikoen og fortsæt for at gå til siden about:config.
  2. Indtast keyword.enabled i feltet Søg.
  3. Dobbeltklik på keyword.enabled for at ændre værdien til false.

Autofuldfør adressen

Ud over at kunne søge fra adresselinjen vil Firefox, inden du trykker på tasten Enterretur, forsøge at matche det indtastede med webadresser, du har besøgt tidligere. Hvis du fx indtaster "moz", kan Firefox autofuldføre det og skrive "mozilla.org", hvis du har besøgt den adresse tidligere. Hvis du trykker på tasten Enterretur i den situation, vil Firefox sende dig direkte til den pågældende webadresse. Læs mere om de ting Firefox foreslår, når du indtaster noget i adresselinjen, i artiklen Autofuldførelse af forslag i Firefox' adressefelt.

Adressegæt

Hvis du indtaster en ufuldstændig webadresse, kan Firefox forsøge at "reparere" adressen ved at tilføje et præfix eller en endelse (eller begge). Hvis du f.eks. skriver www.microsoft i adresselinjen, vil Firefox tilføje .com for at gøre webadressen komplet. Skriver du mozilla.org, vil Firefox tilføje www. for at gøre webadressen komplet. Dette "gætværk" virker kun, hvis websøgningen fra adresselinjen er slået fra.

Slå adressegæt fra

Du kan slå adressegæt fra ved at ændre en indstilling.

  1. Skriv about:config i adressefeltet, og tryk på tasten EnterRetur.
    En advarselsside vises måske. Klik på knappen Accepter risikoen og fortsæt for at gå til siden about:config.
  2. Indtast fixup i feltet Søg.
  3. Dobbeltklik på browser.fixup.alternate.enabled for at ændre værdien til false.

Skift præfix eller endelse

Du kan angive præfix (f.eks. www) eller en endelse (f.eks. .dk) for adressegæt-funktionen.

På siden about:config, skal du dobbeltklikke på indstillingen browser.fixup.alternate.prefix eller browser.fixup.alternate.suffix. Indtast derefter det præfix eller den endelse (eller begge) du ønsker, Firefox skal tilføje til ufuldstændige webadresser.



Baseret på information fra Location Bar search (mozillaZine KB), Domain Guessing (Mozilla.org End user documentation) og Internet Keywords (Mozilla.org End user documentation)

These fine people helped write this article:

Illustration of hands

Bliv frivillig

Grow and share your expertise with others. Answer questions and improve our knowledge base.

Læs mere