Firefox for iOS lader dig bruge Google Lens til at søge ved hjælp af billeder i stedet for tekst. Du kan søge efter genstande, vartegn, produkter, planter og mere ved at bruge et billede fra en webside eller ved at tage eller uploade et billede via Google Lens.
Google Lens er integreret i Firefox og åbner Google Lens-oplevelsen for at udføre søgningen.
Indhold
Søg ved hjælp af et billede på en webside
Hvis du finder et billede, mens du browser, kan du søge efter lignende billeder eller lære mere om, hvad der vises.
- Åbn en webside i Firefox for iOS.
- Tryk og hold på det billede, du vil søge med.
- Tryk på .
- Gennemse resultaterne, der åbnes i Google Lens.
Søg ved hjælp af adressefeltet
Du kan også starte en visuel søgning fra Firefox' adressefelt.
- Tryk på adressefeltet.
- Tryk på Google Lens-ikonet.
- Vælg en af de tilgængelige muligheder:
- Tag et billede
- Upload et billede fra din enheds fotobibliotek
- Følg vejledningen for at fuldføre din søgning.
Google Lens åbner og viser resultater baseret på det valgte billede.
Værd at vide
- Google Lens-søgninger leveres af Google.
- Der kræves en internetforbindelse for at bruge Google Lens.
- Hvis du vælger , kan Firefox bede om tilladelse til at få adgang til dit kamera. Firefox vil ikke spørge igen, hvis du allerede har givet tilladelse til kameraet.
- Søgeresultater leveres af Google Lens og kan variere.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad kan jeg søge efter med Google Lens?
Du kan søge efter mange typer visuelt indhold, herunder:
- Produkter
- Planter og dyr
- Vartegn
- Tekst i billeder
- Lignende billeder på nettet
Kan jeg søge med et billede fra min enhed?
Ja. Når du starter en søgning fra adressefeltet, kan du vælge et billede, der allerede er gemt på din enhed.
Gemmer Firefox de billeder, jeg søger med?
Firefox sender det valgte billede til Google Lens for at udføre søgningen. For information om, hvordan Google håndterer billedsøgninger, se Googles privatlivsdokumentation.
Hvorfor kan jeg ikke se Google Lens?
Funktionen er muligvis ikke tilgængelig i din version af Firefox for iOS endnu eller kan variere efter region.