Beskyt dine adgangskoder i Thunderbird med en hovedadgangskode

Hvad beskytter hovedadgangskoden?

Din hovedadgangskode beskytter dine gemte adgangskoder, med den forhindrer ikke andre i at se dine meddelelser i Thunderbird.

Thunderbird kan gemme dine adgangskoder til dine mailkonti, så du ikke behøver at indtaste dem, hver gang du henter eller sender meddelelser.

Hvis du deler din computer med andre, og du ikke ønsker, at de skal kunne se dine gemte adgangskoder, kan du beskytte dem med en hovedadgangskode. Thunderbird vil så bede dig indtaste hovedadgangskoden, når adgangskoderne skal bruges eller vises. Hovedadgangskoden skal kun indtastes én gang per session.

tb91-password-required-mozilla-thunderbird-please-enter-your-primary-password

Vil du forhindre andre i at se dine meddelelser? Hvis du deler en computer med andre, er den mest sikre måde, at oprette en separat brugerkonto på styresystemet i WindowsMacOSLinux til hver person og sørge for, at de forskellige konti er beskyttet med hver sin en adgangskode. Thunderbird opbevarer information om mailkonti, meddelelser og adgangskoder separat for hver brugerkonto i WindowsMacOSLinux, så brugerne kun kan se deres egne meddelelser m.m.

Sæt en hovedadgangskode

Thunderbird bruger som standard ikke en hovedadgangskode til at beskytte gemte login-oplysninger. Sådan sættes en hovedadgangskode:

  1. Klik på menuen Thunderbird i menulinjen, og vælg Indstillinger.Klik på menuknappen Fx89menuButton, og vælg Indstillinger.
  2. Klik på Privatliv & sikkerhed.
  3. Find underafsnittet Adgangskoder.
  4. Sæt flueben ud for Brug hovedadgangskode.

    tb91-preferences-privacy-security-passwords-use-primary-password
  5. Dialogboksen Skift hovedadgangskode åbnes. Indtast din hovedadgangskode. Kvalitetsmåleren viser, hvor svært det vil være for uvedkommende at gætte koden. For at oprette en stærk adgangskode, som er svær for andre at gætte, skal din hovedadgangskode indeholde følgende:
    • Mindst ét stort bogstav.
    • Et eller flere tal.
    • Mindst ét ikke-alfanumerisk tegn, såsom: @ # $ % ^ & * ( ).
    • Din hovedadgangskode skal være nem for dig at huske, men svær for andre at gætte sig til for at sikre, at det kun er dig, som er i stand til at se de gemte adgangskoder.
  6. Indtast hovedadgangskoden endnu engang for at sikre, at du har indtastet den rigtigt.

    tb91-use-primary-password-primary-password-dialog
  7. Klik på knappen OK for at sætte hovedadgangskoden.

Når du har sat en hovedadgangskode, skal den indtastes, den første gang Thunderbird skal bruge den i en ny session.

Skift din hovedadgangskoden

  1. Klik på menuen Thunderbird i menulinjen, og vælg Indstillinger.Klik på menuknappen Fx89menuButton, og vælg Indstillinger.
  2. Klik på Privatliv & sikkerhed.
  3. Find underafsnittet Adgangskoder.
  4. Klik på knappen Skift hovedadgangskode.
  5. Indtast den aktuelle hovedadgangskode for at bekræfte, at du har tilladelse til at fjerne den.
  6. Indtast og genindtast den nye hovedadgangskode i de to felter.
  7. Klik på knappen OK.

Fjern din hovedadgangskoden

Følg trinene ovenfor i afsnittet Skift din hovedadgangskoden, men lad de to felter være tomme.

Nulstil din hovedadgangskode, hvis du har glemt den

Hvis du har glemt din hovedadgangskode, kan du nulstille den.

Advarsel: Nulstilling af hovedadgangskoden vil fjerne alle dine gemte brugernavne og adgangskoder.
  1. Klik på menuknappen i Thunderbird, klik på Funktioner, klik på Udviklerværktøj, og klik så på Fejlkonsol, eller tryk på tasterne Ctrl + Skift + J
  2. Indsæt nedenstående tekst i feltet nederst i vinduet Fejlkonsol. Hvilken tekst du skal indsætte, afhænger af hvilken version af Thunderbird du bruger.
    • Hvis du bruger en version ældre end version 78, så kopier og indsæt følgende tekst:
      openDialog("chrome://pippki/content/resetpassword.xul")
    • Hvis du bruger version 78 eller en nyere version, så kopier og indsæt følgende tekst:
      openDialog("chrome://pippki/content/resetpassword.xhtml")
  3. Tryk på tasten EnterRetur.
  4. Klik på knappen Nulstil i dialogboksen, der vises.

    tb91-reset-primary-password-dialog

Hjalp denne artikel?

Vent venligst...

These fine people helped write this article:

Illustration of hands

Bliv frivillig

Grow and share your expertise with others. Answer questions and improve our knowledge base.

Læs mere