Installér Thunderbird på en Mac

Thunderbird Thunderbird Sidst opdateret:
Dette er en maskingenereret oversættelse af den engelske artikel. Den er ikke blevet gennemgået af et menneske og kan indeholde fejl. Hvis du ønsker at revidere dette indhold, kan du starte her.

Denne artikel beskriver, hvordan man installerer Thunderbird på en Mac. Du kan finde vejledninger til andre styresystemer i artiklerne Installér Thunderbird i Windows og Sådan installerer du Thunderbird på Linux. Kontrollér at din Mac opfylder systemkravene for Thunderbird.

Åbn Thunderbirds download-side, og klik på knappen "Free Download" for at hente den udgave af Thunderbird, der passer til dit styresystem og sprog. Hvis du vil hente Thunderbird på et andet sprog end det foreslåede, så klik på "Systems & Languages" for at se listen over tilgængelige udgaver. Klik på den OS X-installation, du ønsker, for at fortsætte.

Når filen (Thunderbird.dmg) er blevet hentet, åbner Finder med et Thunderbird-ikon. Træk ikonet over på mappen Programmer og slip det, så det bliver kopieret over. Hvis du ikke får åbnet Finder, skal du klikke på filen Thunderbird.dmg for at åbne den. Når du har trukket Thunderbird over i mappen Programmer, skal du holde tasten Ctrl nede, mens du klikker i vinduet og vælger Skub "Thunderbird" ud fra menuen.

Thunderbird er nu klar til brug. Åbn mappen Programmer, og dobbeltklik på ikonet Thunderbird for at starte programmet. Når du starter Thunderbird første gang, vil du få åbnet en advarsel, fordi det er et program, du har hentet på Internettet. Eftersom du har hentet Thunderbird fra programmets egen webside, kan du roligt klikke på knappen Åbn.

Tip: Du kan føje Thunderbird til din Dock, så det er nemmere at få adgang til programmet. Åbn mappen Programmer, og træk Thunderbird over på din Dock.

Du vil blive spurgt, om Thunderbird skal være dit standardprogram til mail. Når du klikker på et link til en mailadresse på en webside, åbnes en ny mail i dit standardprogram til mails. Hvis du vil have mailen åbnet i Thunderbird, skal du klikke på knappen Angiv som standard.

Almindelige problemer

  • Hvis du ikke installerer Thunderbird i mappen Programmer, vil Thunderbird ikke huske dine tidligere sessionsindstillinger, hver gang det starter - det vil bede dig om at oprette mailkonti eller på anden måde indikere, at det ikke har nogen data. Du skal trække Thunderbird dmg-filen/ikonet til mappen Programmer.

Disse udmærkede personer hjalp med at skrive denne artikel:

Illustration of hands

Bliv frivillig

Grow and share your expertise with others. Answer questions and improve our knowledge base.

Læs mere