HTTP Public Key Pinning (HPKP) er en sikkerhedsfunktion, der forhindrer angribere i at bruge falske eller misbrugte certifikater til at efterligne et websted. Den giver ejeren af et websted mulighed for at angive, hvem der kan udstede gyldige certifikater med den identitet, i stedet for at acceptere et hvilket som helst af de hundredvis af indbyggede rodcertifikater, der følger med din browser.
For mere information, se HTTP Public Key Pinning på MDN Web Docs.
Hvad sker der, hvis jeg ser en fejlside om key pinning?
Hvis et websted bruger key pinning, og dets certifikatkæde ikke matcher den tilknyttede nøgle, vil Firefox afvise forbindelsen og vise en fejlside om sikker forbindelse med meddelelsen,
Serveren bruger key pinning (HPKP), men der kunne ikke konstrueres en kæde af godkendte certifikater, der matcher den tilknyttede nøgle. Overtrædelser af key pinning kan ikke tilsidesættes. Fejlkode: MOZILLA_PKIX_ERROR_KEY_PINNING_FAILURE.
Dette gøres for din beskyttelse, så du ikke ved en fejltagelse besøger et websted, der ikke er autentisk.
Hvad kan jeg gøre, hvis Firefox afviser forbindelsen?
Hvis du mener, at Firefox afviste forbindelsen ved en fejl, kan du rapportere det til os ved at markere afkrydsningsfeltet ud for Rapportér fejl som denne for at hjælpe Mozilla med at identificere og blokere ondsindede websteder. Det er op til webstedets ejer at opdatere deres key pinning.