Nyt i Thunderbird 60.0

Denne artikel bliver ikke længere vedligeholdt, så dens indhold kan være forældet.

Denne artikel beskriver de større ændringer i brugerfladen i Thunderbird version 60.0 i forhold til ældre versioner. Alle detaljer om ændringerne kan findes i udgivelsesnoterne til Thunderbird 60.

Ændret håndtering af tilføjelser

Tilføjelser håndteres anderledes i Thunderbird 60, så for at undgå problemer med ikke-kompatible tilføjelser, vil alle tilføjelser, der ikke direkte er markeret som kompatible med Thunderbird 60, blive deaktiveret. Også selvom de måske alligevel virker helt eller delvist. Til dato er mere end 130 tilføjelser blevet gjort kompatible af deres udviklere, og flere kommer til hver uge. Hvis du får deaktiveret tilføjelser, så kan du prøve at henvende dig til udvikleren via tilføjelsens websted eller via mail, og anmode om en opdatering af tilføjelsen. Du kan som regel finde udviklernes kontaktinformation på webstedet med tilføjelser

Hvis du har fået deaktiveret en tilføjelse, som du ikke kan undvære, og du ikke kan vente på, at udvikleren får den opdateret, så kan du ændre en indstilling i Thunderbird, så tilføjelsen stadig kan bruges:

  1. Klik på menuknappen, og klik så på Indstillinger for at åbne vinduet Indstillinger.
  2. Klik på Avanceret, og klik så på fanebladet Generelt.
  3. Klik på knappen Avancerede indstillinger… for at åbne vinduet about:config. Lov at være forsigtig.
  4. Indtast extensions.strictCompatibility i søgefeltet, og dobbeltklik så på indstillingen extensions.strictCompatibility nedenunder, så indstillingen ændres til false.
  5. Luk herefter de avancerede indstillinger (vinduet about:config).

Ny menuplacering af indstillinger for tilføjelser

Indstillinger for tilføjelser håndteres ikke længere via fanebladet Tilføjelser. I stedet kan du finde indstillingerne til de enkelte tilføjelser via det nye menupunkt Indstillinger for tilføjelser i menuen Funktioner.

MainMenuBarOptions

Du kan også finde indstillingerne til de enkelte tilføjelser ved at klikke på menuknappen og så holde musemarkøren over Tilføjelser.

AppmenuShowingADDOnOptions

Ændringer af indstillinger for dato/klokkeslæt

I Thunderbird er det nu muligt at angive om dato- og tidsformaterne i Thunderbird skal følge styresystemet eller sproget i den installerede version af programmet. Det betyder fx, at en Engelsk/Amerikansk Thunderbird nu kan anvende danske datoformater.

  1. Klik på menuen Thunderbird i menulinjen, og vælg Indstillinger.Klik på menuknappen Fx89menuButton, og vælg Indstillinger.
    Thunderbird Menu Options
  2. Klik på Avanceret, og klik så på fanebladet Generelt.
  3. Vælg Programsprog eller Regionale indstillinger i afsnittet Dato- og tidsformat.
  4. Klik på knappen OK for at lukke vinduet Indstillinger.Klik på knappen Luk for at lukke vinduet Thunderbird-indstillinger.Luk vinduet Indstillinger.

Date and Time

Ændringer i vinduet Skriv

Når du skriver en meddelelse, kan du nu nemt fjerne en modtager

Når du holder musemarkøren over Svar til:, Til:, Kopi til:, Skjult kopi til: eller Nyhedsgruppe:, vises nu en knap med et X, som giver dig mulighed for at slette den pågældende modtager.

Demonstration of the delete button

Mange forbedringer til håndteringen af vedhæftede filer

Vedhæftede filer kan nu organiseres ved hjælp af en dialogboks, tastaturgenveje, eller via træk og slip. Knappen "Vedhæft" er flyttet til højre, så den er placeret over ruden Vedhæftede filer. Genvejstasten til ruden Vedhæftede filer kan nu også vise eller skjule ruden. Det er også muligt at indstille Thunderbird til at vise ruden Vedhæftede filer, hver gang du skriver en ny meddelelse. Højreklik på overskriften for at slå denne indstilling til. Hvis du skjuler ruden Vedhæftede filer, når du har vedhæftet filer til en meddelelse, vises nu en papirclips, som indikerer, at der er vedhæftede filer, så du ikke kommer til at sende dem ved et fejl.

AttachmentReordering

Autofuldførelse af mailadresser

For at gøre det tydeligere, hvorfor en bestemt adresse er blevet inkluderet i autofuldførelseslisten, vises den matchende del af adressen nu med fed skrift. Hvis du ændrer indstillingen mail.autoComplete.commentColumn til 1, kan du desuden se, hvilken adressebog adressen findes i.

Adressebog

Det er nu muligt at angive en standardadressebog, som vil være valgt, når du åbner adressebøgerne. Du kan vælge en standardadressebog ved at højreklikke på den ønskede adressebog, og så vælge menupunktet Standardmappe ved start.

Set Default address book Windows

Statiske temaer

Statiske temaer, der benytter WebExtensions API-teknologi, understøttes nu fuldt ud [1]. Disse er sammenlignelige med letvægts-temaer. Både komplette temaer og letvægts-temaer understøttes stadig. Understøttelse af tilføjelser, der er baseret på WebExtensions browser extension API'er og mail-specifikke API'er, er planlagt i en fremtidig version af Thunderbird 60.

[1] https://developer.mozilla.org/en-US/docs/Mozilla/Add-ons/Themes/Theme_concepts

Kalender

Placering for begivenheder

Begivenheder i kalenderen viser nu både begivenhedens sted og navn.

Calendar Location Display

Indstillingen, der kontrollerer dette, findes under Kalender > Visninger.

Location of Display location option

Tilbagevendende begivenheder og opgaver

Når du kopierer, sletter eller indsætter en tilbagevendende begivenhed eller opgave, bliver du nu bedt om at vælge, om ændringen kun skal gælde for den valgte forekomst, eller om den skal gælde for alle forekomster.

Lightning Copy Occurrence Prompt

Hvis du har flere skrivbare kalendere, og du vil indsætte elementer i en kalender, kan du nu vælge fra en liste, hvilken kalender du vil indsætte i.

Lightning Paste Target Selection

Mail i forbindelse med møder

Når du håndterer møder, kan du nu vælge, om der skal sendes mails til de andre deltagere direkte i dialogboksene i stedet for at der åbnes et pop op-vindue. Dette gælder dog ikke ved træk og slip-handlinger.

Denne ændring bevirker desuden, at mail-invitationer ikke længere er kompatible med Outlook 2002.

Forbedret mailinvitation ved brug af CalDAV-kalendere

Nogle CalDAV-servere er konfigureret til at invitere andre brugere på den samme kalenderserver, når et møde arrangeres. Dette har tidligere forhindret afsendelse af mailinvitationer til andre deltagere fra Thunderbird. Det er nu muligt at sende mailinvitationer fra Thunderbird, selvom CalDAV-serveren er konfigureret til at invitere andre brugere på den samme kalenderserver.

Påmindelser for skrivebeskyttede alarmer kan nu slås fra

Det er nu muligt at slå en påmindelse for en begivenhed eller opgave fra, selvom den er gemt i en skrivebeskyttet kalender. Det er dog stadig ikke muligt at udsætte påmindelser fra en skrivebeskyttet kalender.

Lightning Reminder Dialog RO

Muligheden for at få vist alarmer, du er gået glip af, gælder nu kun for skrivbare kalendere.

Show Missed Reminders Options

Eksperimentel funktion: maildir

Konvertering af mapper fra formatet mbox til maildir og vice versa

Thunderbird har et langsigtet mål om at skifte til maildir-formatet til opbevaring af mails. Et skridt på den vej er inkludering værktøjer i Thunderbird 60 til at konvertere de eksisterende mapper til maildir-formatet. Du kan læse mere i artiklen Maildir in Thunderbird. Vær opmærksom på, at maildir i Thunderbird stadig er eksperimentelt. Hvis du skifter til maildir-formatet, kan det resultere i fejl og datatab. Skift kun, hvis du ved, hvad du gør, og hvis du har en virkende backup.

Slut med understøttelse under Windows XP og Vista

Thunderbird understøtter ikke længere Windows XP og Vista. Thunderbird 52 er den sidste Thunderbird, der kan bruges på Windows XP og Vista.

These fine people helped write this article:

Illustration of hands

Bliv frivillig

Grow and share your expertise with others. Answer questions and improve our knowledge base.

Læs mere