Firefox åbner gentagne gange tomme faneblade eller vinduer efter klik på link

Firefox kan risikere at åbne nye, tomme faneblade eller vinduer, efter at du har klikket på et link, og du kan kun stoppe åbningen af endnu flere faneblade eller vinduer ved at lukke Firefox. De samme faneblade eller vinduer kan blive åbnet, næste gang du starter Firefox, hvis den tidligere session gendannes.

Problemet opstår typisk, hvis du har valgt Firefox til altid at åbne en bestemt filtype eller starte et program til at sende mail.

Bemærk: Funktionen Nulstil Firefox kan løse mange problemer ved at gendanne Firefox til sin oprindelige tilstand, samtidig med at dine vigtigste informationer gemmes. Overvej at bruge funktionen, inden du går i gang med en langvarig fejlsøgningsproces.

Start en ny Firefox-session

Du kan være tvunget til at lukke Firefox, hvis programmet gentagne gange åbner nye, tomme faneblade eller vinduer. Firefox indeholder en funktion til sessiongendannelse, som kan gendanne dine vinduer og faneblade fra den forrige session efter et nedbrud eller en uventet lukning.

De samme faneblade eller vinduer kan derfor blive åbnet igen, næste gang du starter Firefox, så det atter kan være nødvendigt at lukke Firefox. Hvis du får vist en side om sessiongendannelse med teksten ("Se, det her er pinligt"), når du genstarter Firefox, så klik på knappen Start en ny session for at starte en ny session, og følg så vejledningen nedenunder for at løse problemet.

Skift handling for en indholdstype

Du kan måske rette problemet ved at finde indholdstypen, som er angivet til at blive åbnet i Firefox, og så følge disse trin:

  1. Klik på menuen Firefox i menulinjen øverst i vinduet, og klik så på Indstillinger.Klik på menuknappen Fx89menuButton, og klik så på Indstillinger.
  2. Klik på Generelt, og rul ned til Programmer i afsnittet Filer og programmer.
  3. Vælg den indholdstype, som er skyld i problemet, hvis du ved, hvad det er for en. Ellers, skriv Brug Firefox i søgefeltet. Listen viser så kun indholdstyper, der er sat til at "bruge Firefox".
    Fx61ApplicationsUseFirefox
  4. Klik på hver af de indholdstyper, som du har problemer med, og vælg en ny handling i rullemenuen i kolonnen Handling. Er du i tvivl om, hvad du skal vælge, så vælg Spørg altid.
  5. Luk fanebladet Indstillinger. Ændringer gemmes automatisk.

Bemærk: Hvis du har problemer med indholdstypen Portable Document Format (PDF), skal du vælge handlingen Vis sammendrag i FirefoxÅbn i Firefox for at se PDF-filer i Firefox, også selvom Firefox er angivet som standardprogram til at åbne PDF-filer i Windows.

Læs mere om indholdstyper i artiklen Bestem, hvad Firefox skal gøre, når du klikker på eller henter en fil.

Nulstil handling for alle indholdstyper

Fik du ikke løst problemet ved ovenstående, fx hvis du ikke kan finde den indholdstype, som skaber problemet, kan du nulstille handlingerne for alle indholdstyperne ved manuelt at slette filen, som indeholder disse indstillinger.

Dette vil fjerne alle ændringer for indholdstyper og ikke kun den, der er skyld i problemet. Du skal efterfølgende vælge handlinger for de forskellige indholdstyper. Du kan vente med dette, til Firefox spørger dig, hvilken handling du ønsker for en indholdstype.
  1. Åbn din profilmappe:

    • Klik på menuknappen Fx89menuButton, klik på Hjælp, og klik så på Mere teknisk information.Åbn menuen Hjælp, og vælg Mere teknisk information. Fanebladet Teknisk information åbnes.
    • Klik på knappen Åbn mappeVis i FinderÅbn mappe ud for ProfilmappeProfilmappe i afsnittet Programinfo. Et vindue, der indeholder din profilmappe, åbnes. Din profilmappe åbnes.
    Bemærk: Hvis du ikke kan åbne eller bruge Firefox, så følg vejledningen i Find profilen uden at åbne Firefox.

  2. Luk Firefox. Klik på menuknappen Fx89menuButton, og klik så på Afslut.Klik på Firefox-menuen øverst i vinduet, og klik så på Afslut Firefox.Klik på menuknappen Fx89menuButton, og klik så på Afslut.
  3. Slet (eller omdøb) filen handlers.json.
  4. Start Firefox.

Søg efter malware

Fik du ikke løst problemet, eller åbner Firefox faneblade eller vinduer med uønsket indhold, så kan det skyldes, at du har malware på din computer. Læs mere i artiklen Fejlsøg Firefox-problemer som skyldes malware.

Hjalp denne artikel?

Vent venligst...

These fine people helped write this article:

Illustration of hands

Bliv frivillig

Grow and share your expertise with others. Answer questions and improve our knowledge base.

Læs mere