Firefox Lockwise giver brugere af Firefox Accounts adgang til deres login- og adgangskodeoplysninger (som vi kalder “legitimationsoplysninger”) på deres mobiltelefoner, uden for en browser, ved at bruge Firefox Sync. Mozilla privatlivspolitik beskriver, hvordan vi håndterer oplysninger, som vi modtager fra dig. For at bruge Firefox Lockwise skal du også bruge Firefox. Du kan finde oplysninger om, hvordan vi håndterer oplysninger i Firefox, inklusive funktionen Sync, i privatlivsmeddelelse for Firefox.
Her er de andre vigtige ting, du bør vide om, hvordan Firefox Lockwise håndterer dine data:
- Data om legitimationsoplysninger. Dine legitimationsoplysninger synkroniseres i krypteret form ved hjælp af Firefox Sync.
- Interaktionsdata. Mozilla modtager oplysninger om din interaktion med Firefox Lockwise, herunder (1) hyppigheden af redigering, visning, kopiering og synkronisering af legitimationsoplysninger, (2) om du er en ny eller eksisterende bruger af Firefox Account, (3) interaktioner med menuer og ikoner i Firefox Lockwise, (4) hvor længe appen er i baggrunden.
- Tekniske data. Vi modtager oplysninger om din enhed, dit styresystem, version og sprogpræference. Vi modtager også din IP-adresse i forbindelse med din brug af en Firefox Account.
- Andre Mozilla-tjenester. Firefox Lockwise kræver en Firefox Account og bruger tjenesten Firefox Sync.