Deler Firefox min position med websteder?

Positionsbevidst surfen

Websteder, der bruger positionsbevidst surfen, vil spørge, hvor du befinder dig, for at kunne tilbyde dig mere relevante informationer eller for at spare dig tid, når du søger. Lad os sige, at du leder efter en Pizza-restaurant i dit lokalområde. Et websted vil så være i stand til at spørge dig om at dele oplysning om din position, så din søgen efter "pizza" kun vil give dig relevante søgeresultater. Du behøver ikke indtaste yderligere oplysninger.

firefox-location-prompt

Eller hvis du skal bruge en kørevejledning, vil webstedet kende din startposition, så du kan nøjes med at oplyse, hvor du skal hen.

Funktionen er helt frivillig – Firefox sender aldrig positionsoplysninger uden din tilladelse – og den respekterer privatlivets fred. Som alle funktioner i Firefox benytter funktionen åbne standarder, så det er let for webudviklere at bruge den.

Hvordan virker det?

Når du besøger et positionsbevidst websted, vil Firefox spørge dig, om du vil oplyse din position til webstedet.

Hvis du indvilliger, vil Firefox indsamle information om nærliggende trådløse netværk og din computers IP-adresse. Firefox sender oplysningerne til en positionsudbyder for at få et estimat af, hvor du befinder dig. Positionsudbyderen sender herefter estimatet til Firefox, der så sender det videre til webstedet.

Hvis du ikke indvilliger, sender Firefox ikke nogen oplysninger.

Hvilke informationer sendes og til hvem? Hvordan beskyttes mit privatliv?

Dit privatliv er meget vigtigt for os, og Firefox oplyser aldrig andre om din position uden din tilladelse. Når du besøger en webside, der ønsker at kende din position, vil du blive spurgt, inden nogen oplysninger sendes til positionsudbyderen og webstedet.

Firefox benytter som standard Google Location Services til at finde din position. Følgende oplysninger sendes:

  • Din computers IP-adresse.
  • Information om nærliggende trådløse netværks adgangspunkter.
  • En tilfældig klient-identifikation, som tildeles af Google, og som udløber efter to uger.

Google Location Services returnerer herefter den estimerede position. Du kan finde en komplet beskrivelse af de oplysninger, som bruges af Google, på siden Google Location Service in Mozilla Firefox Privacy Policy.

De indsamlede informationer sendes over en krypteret forbindelse for at beskytte dit privatliv. Når Firefox har modtaget estimatet for din position, sendes det til det forespørgende websted. Oplysninger, såsom navnet på det forespørgende websted og cookies, sendes ikke til Google Location Services.

Du kan finde en komplet beskrivelse af de oplysninger, som Firefox indsamler, på siden Firefox Privacy Notice.

Hvis du vil vide, hvad det forespørgende websted bruger dine informationer til, bedes du tjekke webstedets privatlivspolitik (privacy policy).

Hvordan fortryder jeg en tilladelse til en hjemmeside?

  1. Klik på menuknappen New Fx Menu Fx57Menu , og klik så på Indstillinger.Indstillinger.
  2. Brug søgefeltet i fanebladet Indstillinger til at finde "position".
    preferences-search
  3. Klik på knappen Indstillinger ud for Position i afsnittet Tilladelser.
    preferences-search-results-location
  4. Gennemse eller rediger listen med websteder, du har givet tilladelse. settings-location-permissions
  1. Gå til webstedet, du har givet tilladelse.
  2. Åbn menuen Funktioner, og vælg Sideoplysninger.
    tools_page info.png
  3. Klik på Tilladelser.
  4. Skift indstillingen for Se min position.

Hvordan kan jeg tilføje understøttelse af geolocation til mit websted?

Du kan integrere understøttelse af geolocation på dit websted ved at følge vejledningen Geolocation API guide på MDN web docs.

// Disse udmærkede personer hjalp med at skrive denne artikel:Joergen, Kim Ludvigsen. Du kan også hjælpe - find ud af hvordan.

Hjalp denne artikel? Vent venligst...

Bliv frivillig hos Mozilla Support