Autofuldførelse i Firefox - Find dine bogmærker, historik og faneblade når du skriver i adressefeltet

Adressefeltet i Firefox viser adressen (URL'en) på den webside, du besøger. Når du skriver i adressefeltet, husker Firefox de websider, du har besøgt, så autofuldførelsesfunktionen kan vise dig søgeforslag. Denne artikel forklarer detaljeret, hvordan adressefeltets autofuldførelsesfunktion virker.

Adressefeltet kan også bruges til websøgninger. Læs disse artikler for mere information:

Historik, bogmærker, åbne faneblade og synkroniserede faneblade, synkroniserede faneblade og mest besøgte websider

Begynd at skrive i adressefeltet, og autofuldførelseslisten vil vise matchende websider fra:

Hvis du klikker i adressefeltet ( i stedet for at skrive i det), vises en rullemenu med dine mest besøgte websider.

Ikoner vil angive, om et matchende resultat er et åbent faneblad eller et bogmærke. Når du ser den ønskede webside, så klik på den, eller brug piletasterne op og ned for at markere den, og tryk så på tasten EnterRetur.

Firefox vil også vise populære søgeforslag fra din standard-søgetjeneste. Læs artiklen Søgeforslag i Firefox for mere information.

Søgeforslagene i adressefeltet tilpasses ud fra din adfærd. Firefox tilpasser forslagene ud fra, hvor ofte du besøger hver webside, hvor længe siden du sidst besøgte dem, og hvilke forslag du tidligere har valgt ud fra de indtastede tegn eller søgeord. På den måde vil ofte besøgte websider blive vist øverst på listen - ofte allerede når du indtaster ét enkelt tegn.

Autofuldfør adresser

Ud over autofuldførelseslisten med websider, som du tidligere har besøgt, vil Firefox også fuldføre adresser i adressefeltet. Hvis du fx skriver "po", vil Firefox autoudfylde "politiken.dk", hvis du tidligere har besøgt det websted. Trykker du på tasten EnterRetur, vil du blive taget direkte til websiden.

URLAutocomplete75

Skift til faneblad

Adressefeltet søger også i dine åbne faneblade, findes et match, får du vist et fanebladsikon og teksten "Skift til faneblad" på listen med forslag. Klik på det eller brug piletasterne op og ned for at markere det, og tryk så på tasten EnterRetur, hvis du vil skifte til siden på det allerede åbne faneblad i stedet for at få åbnet et nyt faneblad.

SwitchToTab75
Du kan deaktivere "Skift til faneblad" midlertidigt ved at trykke på tasten Alt, mens du klikker på websiden på listen med forslag. Dette vil åbne din side i et nyt faneblad i stedet for at skifte til et eksisterende faneblad.

Søg på nettet

Udover at søge i din historik, bogmærker og mærkater, kan du også søge på nettet direkte fra adressefeltet.

Læs artiklen Søg med adressefeltet i Firefox, hvis du vil vide mere.

Skift søgeindstillinger

Hvis du vil ændre, hvordan søgning virker i adressefeltet.

Læs artiklen Skift dine søgeindstillinger i Firefox, hvis du vil vide mere.

Hvad kan jeg gøre for at få de bedste resultater?

  • Når du vil besøge et tidligere besøgt webside, så indtast nogle få tegn fra dets webadresse eller sidetitel. Rul gennem punkterne på autofuldførelseslisten, og find siden på listen (indtast endnu et tegn, hvis ikke du kan se den på listen). Tryk på tasten EnterRetur for at gå til den valgte webside. Firefox vil så i fremtiden vægte kombinationen af denne indtastning og den valgte side højere.
  • Ryd ikke browserhistorikken. Den bedste kilde til punkter på autofuldførelseslisten er normalt en kombinationen af sidens titel og dens webadresse. Hvis du rydder browserhistorikken, fjernes websiderne også fra autofuldførelseslisten.
  • Bogmærk og sæt mærkater på ofte besøgte websider. Adressefeltet vil matche på bogmærkets navn og på de tilknyttede mærkater. Læs artiklen Sådan bruges bogmærker til at gemme og organisere dine favorit-websteder for mere information om, hvordan du bruger bogmærker i Firefox. Du kan forbedre dine autofuldførelsesresultater ved at give websiderne mærkatnavne, som er nemme at huske.

Hvordan kan jeg bestemme, hvilke resultater adressefeltet viser mig?

Skift dine indstillinger for adressefeltet

Du kan deaktivere adressefeltets autofuldførelsesfunktion, og du kan begrænse resultaterne til at ikke at indeholde åbne faneblade, dine bogmærker og din historik:

  1. Klik på menuknappen New Fx Menu Fx57Menu , og klik så på Indstillinger.Indstillinger.
  2. Klik på Privatliv & sikkerhed.
  3. Vælg det ønskede under Adressefelt:
    address bar settings 65
    • Historik: foreslå tidligere besøgte websider.
    • Bogmærker: foreslå bogmærkede websider.
    • Åbne faneblade: foreslå websider, som du har åbnet i andre faneblade.
    • Skift indstillinger for søgeforslag: Klik på linket for at åbne siden Søgning i Firefox' indstillinger, hvor du kan aktivere eller deaktivere søgeforslag i adressefeltet. Klik her for at læse, hvordan du skifter disse indstilllinger.

Fjern resultater fra autofuldførelseslisten

Hvis du vil fjerne en indtastning fra autofuldførelseslisten:

  1. Brug piletasterne op og ned på dit tastatur for at markere den uønskede webside på listen.
  2. Tryk på tasten Deletetasterne Skift+DeleteSkift+Slet for at fjerne siden fra listen.

Hvis du vil fjerne alle historikresultater fra autofuldførelseslisten, så ryd Firefox' browserhistorik.

Bemærk: Websider på autofuldførelseslisten, som hentes fra dine bogmærker, vil ikke blive fjernet fra resultaterne, hvis du forsøger at slette dem eller rydde browserhistorikken. Disse punkter er markeret med en stjerne. Hvis du vil fjerne dem fra listen, skal du slette det tilhørende bogmærke, eller du skal fravælge bogmærker i adressefeltets indstillinger.

Målret søgningen

Hvis du kun er interesseret i resultater fra bestemte kilder, kan du indtaste særlige tegn for at målrette søgningen. Tegnet kan indtastes efter hver søgeterm, og skal være adskilt med et mellemrum:

  • Tilføj ^ for at søge efter resultater i din browserhistorik.
  • Tilføj * for at søge efter resultater i dine bogmærker.
  • Tilføj + for at søge efter resultater i websider med mærkater.
  • Tilføj % for at søge efter resultater i dine aktuelt åbne faneblade.
  • Tilføj # for at søge efter resultater i sidetitler.
  • Tilføj $ for at søge efter resultater i webadresser (URL'er).
  • Tilføj ? for at søge efter resultater i søgeforslag.
  • Tilføj ^ for at søge efter resultater i din browserhistorik.
  • Tilføj * for at søge efter resultater i dine bogmærker.
  • Tilføj + for at søge efter resultater i websider med mærkater.
  • Tilføj % for at søge efter resultater i dine aktuelt åbne faneblade.
  • Tilføj ~ for at søge efter resultater i indtastede websider.
  • Tilføj # for at søge efter resultater i sidetitler.
  • Tilføj @ for at søge efter resultater i webadresser (URL'er).
  • Tilføj $ for at søge efter resultater i søgeforslag.

Hvis du fx leder efter en bogmærket side med navnet Mozilla Firefox Support, kan du skrive mozilla i adressefeltet. Autofuldførelsen viser dig en liste med websider, men du kan måske ikke se den ønskede side, fordi den befinder sig langt nede på listen.

Du kan indsnævre listen til kun at vise resultater fra dine bogmærker ved at i stedet indtaste mozilla * eller * mozilla.

Hvis du stadig får vist for mange resultater på listen, kan du indsnævre søgningen yderligere, fx ved at indtaste mozilla * support #. Nu vil autofuldførelseslisten kun vise bogmærkede websider med mozilla og support i sidetitlen.

Hjalp denne artikel?

Vent venligst...

These fine people helped write this article:

Illustration of hands

Bliv frivillig

Grow and share your expertise with others. Answer questions and improve our knowledge base.

Læs mere