Teknologien bag tilføjelser i Firefox moderniseres

Revisionsinformation
  • Revision id: 146468
  • Oprettet:
  • Lavet af: Joergen
  • Kommentar: Oversat. Skal gennemgås grundigt af en anden
  • Gennemgået: Nej
  • Klar til oversættelse: Nej
Revisionskilde
Revisionsindhold

Med tilføjelser kan du tilføje ekstra funktioner og funktionalitet til Firefox, ændre brugerfladen i Firefox og skifte udseendet. Der findes forskellige typer af tilføjelser, men udvidelser er den mest almindelige. Alle kan lave en tilføjelse og gøre den tilgængelig for Firefox-brugere.

Hvad sker der?

Før i tiden holdt tilføjelser ofte op med at virke, hver gang en ny version af Firefox blev udgivet, fordi udviklere skulle opdatere dem hver sjette uge, så de stadig var kompatible med Firefox. Eftersom tilføjelser også kunne modificere intern kode i Firefox direkte, var det muligt for ballademagere, at inkludere ondsindet kode i en uskyldigt udseende tilføjelse.

For at løse disse problemer, og som et led i en større indsats for at modernisere Firefox som helhed, er vi gået over til en ny ramme for udvikling af Firefox-udvidelser. Kun i sjældne tilfælde vil udvidelser, der er lavet med den nye standard, kaldet WebExtensions, holde op med at virke, når der kommer en ny version af Firefox.

Bemærk: Fra og med Firefox version 57, som udgives i november 2017, er det kun tilføjelser, der er lavet med denne nye teknologi, der vil virke i Firefox. De er angivet med etiketten “Kompatibel med Firefox 57+” på addons.mozilla.org (AMO). Tilføjelser, der er lavet med den gamle teknologi, vises med mærkatet “FORÆLDET” i fanebladet Tilføjelser (about:addons).

Hvis en tilføjelse ikke har etiketten "Kompatibel med Firefox 57+" eller har etiketten "Forældet", kan udvikleren være i gang med at skifte til den nye teknologi.

Vi er opmærksomme på, at visse tilføjelser ikke vil skifte til den nye standard. Vi vil fortsætte med at hjælpe udviklere så vidt muligt. Efterhånden som vi kommer tættere på november, vil vi foreslå passende erstatninger for tilføjelser, der ikke kan skifte til den nye teknologi.

Hvis du er bruger af Firefox Nightly, så bemærk at Firefox 57 nåede opdateringskanal Nightly den 2. august - 2017. Forældede tilføjelser vil blive deaktiveret, men vil blive genaktiveret, når udviklerne udgiver en kompatibel opdatering af udvidelsen.

I mellemtiden kan du kontrollere, om der er planer om at migrere en tilføjelse (kun populære tilføjelser), se efter alternativer eller kontakte udviklerne, og spørge, om de planlægger at migrere deres tilføjelse til den nye teknologi. Du kan måske finde udviklernes kontaktinformation til højre på siden med tilføjelsen på add-ons.mozilla.org (AMO).

Vi anbefaler, at du installerer tilføjelser med etiketten “Kompatibel med Firefox 57+” for at sikre kompatibilitet med Firefox efter november 2017.

Hvis du er udvikler af en forældet tilføjelse, findes der ressourcer, der kan hjælpe dig med at migrere din tilføjelse til den nye standard.