Thunderbird og Windows 8

Revisionsinformation
  • Revision id: 71747
  • Oprettet:
  • Lavet af: user955666
  • Kommentar: Korrektur
  • Gennemgået: Ja
  • Gennemgået:
  • Gennemgået af: user955666
  • Er godkendt? Ja
  • Er nuværende revision? Nej
  • Klar til oversættelse: Nej
Revisionskilde
Revisionsindhold

Thunderbirds kompatibilitet

Er Thunderbird kompatibel med Windows 8?

Ja. Thunderbird fungerer på Windows 8, nøjagtigt som på Windows 7.

Kan Thunderbird hentes i Windows Store?

Nej. Der findes i øjeblikket ingen Thunderbird-app til Windows 8, så du kan ikke bruge Thunderbird via Metro-interfacet. Thunderbird er en desktop-applikation.

Er Thunderbird kompatibel med Windows RT?

Nej. Da der ikke findes en Thunderbird-app, kan Thunderbird ikke afvikles på Windows RT, da Windows RT kun kan afvikle apps hentet i Windows Store.

Thunderbird vil altså :

  • Ikke fungere på en Surface RT-tablet (som har Windows RT som styresystem) eller på enhver anden enhed, der bruger Windows RT som styresystem.
  • Fungere på en Surface Pro-tablet, fordi denne har en komplet Windows 8 installeret. Thunderbird vil også fungere på alle andre udgaver af Windows 8.

Hvordan installerer jeg Thunderbird på Windows 8?

Det er nemt! Klik på skrivebordsflisen på startskærmen (eller brug genvejen Windows+D). Du skifter dermed til et (for det meste) kendt miljø, og her kan du installere og bruge Thunderbird.

Hvorfor ligner Thunderbird et gammelt Windows 7-program på Windows 8?

Thunderbird har ikke noget tema til Windows 8. Der findes dog et tema på websitet med tilføjelser, der er lavet så Thunderbird får Windows 8-looket. Du kan hente tilføjelsen her