Søg på nettet, i bogmærker og browserhistorik

Firefox OS hjælper dig med at finde dine favorit-websider hurtigt med minimal eller slet ingen indtastning. Få adgang til dine mest besøgte websider og søg på nettet, i dine bogmærker og i din browserhistorik, alt sammen fra det samme sted.

Få adgang til de mest besøgte websider

Du skal blot starte Firefox, så har du straks adgang til dine mest besøgte websider. Listen over websider ændres i takt med din vaner.

FxOS Top Sites

Søg på nettet, i dine bogmærker og i din browserhistorik fra samme sted

Tryk på adresselinjen, eller åbn et nyt faneblad og vælg så fanebladet Bogmærker eller fanebladet Historik for at surfe.

FxOS Browse Bookmarks

Når du begynder at skrive i adresselinjen, vil Firefox vise en liste over bogmærkede websider, tidligere besøgte websider og søgninger, som passer til det indtastede. Tryk på det ønskede i listen, og siden indlæses eller søgning foretages.

FxOS awesome screen

Bogmærk eller tilføj en webside til startskærmen

Fundet en webside, du vil besøge senere? Bogmærk den, eller tilføj den til din startskærm, så kan du let få adgang til den.

  1. Tryk på stjernen bookmark firefox os nederst på skærmen.
  • Tryk enten på Sæt bogmærke eller Føj til startskærmen. Stjernen bliver gul yellow star bookmark for at indikere, at siden er bogmærket.

Rediger et bogmærke

  1. Tryk på den gule stjerne yellow star bookmark nederst på siden.
  2. Tryk på Rediger bogmærke i den viste menu.
  3. På næste skærm vil du kunne redigere titlen på siden og webadressen for bogmærket.

Slet et bogmærke

Tryk på den gule stjerne yellow star bookmark nederst på siden, og tryk så på Fjern bogmærke.

Del en webside

Send websider til dine venner med mail eller beskeder.

  1. Tryk på "del med"-knappen fos share nederst på siden.
  2. Vælg, hvordan du vil dele: Mail eller Beskeder

Skift faneblad

Få adgang til dine faneblade ved at trykke på nummeret øverst til højre på skærmen. Herfra kan du trykke på + for at åbne et nyt faneblad, eller du kan vælge et eksisterende faneblad.

Tab switch

Hjalp denne artikel? Vent venligst...

Disse udmærkede personer hjalp med at skrive denne artikel: Kim Ludvigsen, scootergrisen. Du kan også hjælpe - find ud af hvordan.