Sådan skifter du Firefox fra 32-bit til 64-bit

Denne artikel gælder kun for Firefox på Windows.

Bemærk: Med opdateringen til Firefox version 56.0.1, som blev udgivet den 9. oktober 2017, begyndte Mozilla automatisk at skifte brugernes 32-bit-Firefox til 64-bit-Firefox. Læs dette blogindlæg fra Mozilla og Firefox Win64 Mozilla Wiki for mere information. Hvis du foretrækker at bruge 32-bit-Firefox, så læs artiklen How to opt out of 32-bit Firefox migration to 64-bit.

64-bit-versionen af Firefox kan give en bedre ydelse end 32-bit-versionen. Hvis du vil skifte til 64-bit-versionen af Firefox, skal du blot installere den og så afinstallere 32-bit-versionen. Dine brugerdata (adgangskoder, bogmærker, indstillinger, udvidelser og temaer osv.) vil ikke blive berørt.

  • 64-bit-versionen af Firefox kræver, at du bruger en 64-bit-version af Windows 7 eller nyere. Du kan læse, hvordan du finder ud af, om du bruger 32-bit eller 64-bit i denne Microsoft-artikel.

Følg disse trin for at skifte til 64-bit-versionen af Firefox:

  1. Besøg denne side, og klik på Hent under Windows 64-bit for at hente installationsprogrammet.
    DownloadWin64-bit
  2. Kør installationsprogrammet for at installere 64-bit-versionen af Firefox.
  3. Luk Firefox.
  4. Nu skal du fjerne 32-bit-versionen. Åbn Windows-menuen Start, og klik på IndstillingerKontrolpanel. Åbn SystemProgrammer, og klik så på fanebladet Apps og funktionerProgrammer og funktioner.
  5. Rul ned på listen over appsprogrammer, indtil du finder elementet Mozilla Firefox med x86 i navnet. Markér elementet, og klik på Fjern.
  6. Følg guiden for at fjerne 32-bit-versionen.
// Disse udmærkede personer hjalp med at skrive denne artikel:Joergen, Kim Ludvigsen. Du kan også hjælpe - find ud af hvordan.

Hjalp denne artikel? Vent venligst...

Bliv frivillig hos Mozilla Support