Installation af Firefox på en Mac

(Omdirigeret fra Install Firefox on Mac)

Denne artikel hjælper dig med at hente og installere Firefox på en Mac.

Bemærk: Denne artikel gælder kun for en Mac-computer.
Firefox kræver en Intel-processor. For Firefox til og med version 16 kræves Mac OS X 10.5 eller nyere. For Firefox fra og med version 17 kræves Mac OS X 10.6 eller nyere. Læs mere om systemkrav. Hvis du bruger en gammel version af Mac OS, så læs Firefox no longer works with Mac OS X 10.4 or PowerPC processors eller Firefox no longer works with Mac OS X 10.5 for yderligere hjælp.

Sådan installerer du Firefox på en Mac

  1. Besøg websiden http://mozilla.org/firefox med en browser, fx Apple Safari. Websiden vil automatisk registrere dit styresystem og sprog og du vil få tilbudt den anbefalede version af Firefox.
  2. Klik på den grønne download-knap for at hente Firefox.
    Mac Install 1
  3. Når filen (Firefox.dmg) er blevet hentet, åbner Finder med et Firefox-ikon. Træk ikonet over på mappen Programmer og slip det, så det bliver kopieret over.
    Mac Install 2a
    Bemærk: Hvis du ikke ser dette vindue, skal du klikke på filen Firefox.dmg for at åbne den.
    Mac Install 2
  4. Når du har trukket Firefox over i mappen Programmer, skal du holde tasten Ctrl nede, mens du klikker i vinduet og vælger Skub "Firefox" ud fra menuen.
    Mac Install 4
  5. Du kan føje Firefox til din Dock, så det er nemmere at få adgang til programmet. Åbn mappen Programmer og træk Firefox over på din Dock.
    Add to Dock
    Firefox er nu klar til brug, du skal blot klikke på ikonet for at starte programmet.

Første gang du starter Firefox

Når du starter Firefox første gang, vil du få åbnet en advarsel, fordi det er et program, du har hentet på internettet. Eftersom du har hentet Firefox fra programmets egen webside, kan du roligt klikke på knappen Åbn.

installingonmac-5-jpg60.jpg

Du vil blive spugt, om Firefox skal være din standardbrowser. Når du klikker på et link i en mail, på en genvej til et websted eller på et HTML-dokument, åbnes det i din standardbrowser. Hvis du vil have dem åbnet i Firefox, skal du klikke på knappen Ja, så Firefox anvendes som din standardbrowser. Hvis du ikke vil have dem åbnet i Firefox, eller hvis du blot vil prøve at bruge Firefox, så klik på knappen Nej.

installingonmac-6-jpg60.jpg



Del denne artikel: http://mzl.la/LL4NRo

Hjalp denne artikel? Vent venligst...

Disse udemærkede personer hjalp med at skrive denne artikel: Joergen, KimLudvigsen. Du kan også hjælpe - find ud af hvordan.