Ryd din browserhistorik og andre personlige data i Firefox til Android

Firefox til Android giver dig kontrol over dine personlige data, såsom browserhistorik, adgangskoder med mere. Du kan gemme dine data i browseren, og du kan slette dem, når som helst du ønsker:

Ryd hele din browserhistorik

  1. Tryk på menuknappen. Settings icon in address bar in android

  2. Tryk på Historik.
  3. Tryk på ikonet Papirkurv Firefox_Android111_Trash i øverste højre hjørne.
  4. Vælg Alt i panelet Tidsinterval der skal slettes.
  5. Tryk på Slet.

Ryd cookies, filer og andre browserdata

  1. Tryk på menuknappen. Settings icon in address bar in android

  2. Tryk på Indstillinger.
  3. Rul ned til afsnittet Privatliv og sikkerhed.
  4. Tryk på Slet browserdata.
  5. Sæt flueben ud for de elementer, du vil rydde.
  6. Tryk på knappen Slet browserdata.
  7. Tryk på Slet for at bekræfte dit valg.

Slet data ved afslutning

Denne valgmulighed sletter automatisk dine valgte data (bogmærker, browserhistorik og søgehistorik, gemte adgangskoder med mere), hver gang du afslutter Firefox til Android:

  1. Tryk på menuknappen. Settings icon in address bar in android

  2. Vælg Indstillinger.
  3. Rul ned til afsnittet Privatliv og sikkerhed.
  4. Tryk på Slet browserdata, når programmet afsluttes.
  5. Tryk på kontakten ud for Slet browserdata, når programmet afsluttes for at slå den til.
  6. Sæt flueben ud for de elementer, du vil rydde, hver gang du afslutter Firefox.

Firefox sletter de valgte data, hver gang du afslutter Firefox til Android ved at trykke på Afslut i menuen med de tre prikker.

Bemærk: Hvis ovenstående ikke fungerer, skal du tvinge applikationen til at stoppe og derefter genstarte den. Følg derefter ovenstående trin for at rydde din browserhistorik.

Hjalp denne artikel?

Vent venligst...

These fine people helped write this article:

Illustration of hands

Bliv frivillig

Grow and share your expertise with others. Answer questions and improve our knowledge base.

Læs mere