Firefox virker ikke længere med Mac OS X 10.5

Bemærk: Denne artikel gælder kun til Mac OS X.

Firefox 16 er den sidste version af Firefox, der virker i Mac OS X 10.5 (Leopard) på en Intel-baseret Mac. Vi anbefaler, at du opgraderer dit styresystem og evt. computer, så du kan være sikker online. Denne artikel fortæller om dine muligheder.

Hvis du har en computer med Mac OS X 10.5 og en PowerPC-processor, så læs i stedet denne artikel:

Mulighed 1: Opgrader dit styresystem

Apple stoppede med at understøtte Mac OS X 10.5 i 2009 og mange programudviklere har enten droppet understøttelse af styresystemet eller vil snart gøre det. Nyere versioner af Firefox kræver OS X 10.6 (Snow Leopard) eller nyere. Afhængig af din computers alder, kan du måske opgradere til en nyere version af OS X. Hvis ikke du kan opgradere til OS X 10.11 (El Capitan), vil nyere versioner af Firefox også virke på 10.10 (Yosemite), 10.9 (Mavericks), 10.8 (Mountain Lion) 10.7 (Lion) og 10.6 (Snow Leopard). Apple understøtter stadig disse ældre styresystemer, selvom understøttelsen for 10.6 (Snow Leopard) sandsynligvis snart vil stoppe.

Mulighed 2: Skift til en nyere computer

Hvis ikke din computer er i stand til at køre en nyere version af OS X, vil du være nødt til at købe en ny computer for at køre den seneste og bedste Firefox. Du kan overføre dine indstillinger, så du ikke mister noget.

Mulighed 3: Forsæt med at bruge Mac OS X 10.5 og Firefox 16

Hvis ikke du kan opgradere dit styresystem eller skifte til en nyere computer, kan du forsætte med at bruge Mac OS X 10.5 og Firefox 16. Men du vil ikke længere modtage stabilitets- og sikkerhedsopdateringer. På siden Security Advisories for Firefox finder du en liste med sårbarheder, der er blevet rettet i nyere versioner af Firefox.

Advarsel: Forsat brug af Mac OS X 10.5 er ikke længere understøttet af Apple, og udgør en væsentlig sikkerhedsrisiko.

Hvis du har brug for at geninstallere Firefox 16 på din Intel-baserede Mac, kan du hente den med dette link: *Firefox 16 (Dansk DA)

Hjalp denne artikel? Vent venligst...

Disse udmærkede personer hjalp med at skrive denne artikel: KimLudvigsen, scootergrisen. Du kan også hjælpe - find ud af hvordan.