Firefox vil ikke ud af Fejlsikret tilstand

Denne artikel beskriver, hvorfor Firefox måske starter i Fejlsikret tilstand, selvom du forventer start i almindelig tilstand, og hvordan du retter problemet.

Hvis du starter Firefox i fejlsikret tilstand, vil programmet være i fejlsikret tilstand, indtil det er lukket helt ned. Den letteste måde at sikre sig, at Firefox er lukket helt ned, er ved at genstarte din computer. Start så Firefox, når din computer er genstartet.

Hvis Firefox går ned ved en fejl under opstarten, vil Firefox ved næste opstart vise vinduet Firefox køres i fejlsikret tilstand, fordi nedbruddet kan skyldes en fejl i dine indstillinger, dine tilføjelser eller i tredjepartssoftware. I vinduet kan du vælge mellem at starte Firefox i fejlsikret tilstand eller at nulstille Firefox. Læs artiklen Firefox nedbrud - Fejlsøg, forebyg og få hjælp til at rette nedbrud for yderligere hjælp til at rette nedbrudsproblemer under opstart af Firefox.

Hjalp denne artikel? Vent venligst...

Disse udmærkede personer hjalp med at skrive denne artikel: KimLudvigsen, scootergrisen. Du kan også hjælpe - find ud af hvordan.