Firefox vil ikke starte - find løsninger

Revisionsinformation
  • Revision id: 112158
  • Oprettet:
  • Lavet af: user955666
  • Kommentar: Opdatering
  • Gennemgået: Ja
  • Gennemgået:
  • Gennemgået af: user955666
  • Er godkendt? Ja
  • Er nuværende revision? Nej
  • Klar til oversættelse: Nej
Revisionskilde
Revisionsindhold

Denne artikel beskriver, hvad du kan gøre, hvis Firefox-vinduet ikke åbner, når du klikker på Firefox-ikonet.

Bestemte fejlmeddelelser

Mozilla fejlrapportør

Hvis du ser vinduet "Mozilla fejlrapportør", når du starter Firefox, så læs artiklen Firefox nedbrud - Fejlsøg, forebyg og få hjælp til at rette nedbrud for løsninger.

Firefox kører allerede, men svarer ikke

Læs artiklen "Firefox kører allerede, men svarer ikke"-fejlmeddelelse - Sådan rettes den for løsninger.

Din Firefox-profil kan ikke indlæses. Den findes ikke eller er utilgængelig

Læs artiklen Start Firefox, når din profil mangler eller er utilgængelig for løsninger.

Kunne ikke læse indstillingsfilen

Denne fejl skyldes et problem med Firefox' programfiler. Løsningen er at afinstallere Firefox og så geninstallere Firefox. Dette vil ikke berøre dine adgangskoder, bogmærker eller andre brugerdata, da de gemmes i en separat profil-mappe.

  1. Afintallér Firefox.
  2. Slet Firefox' programmappe, den findes som standard på en af disse placeringer:
    • C:\Program Files\Mozilla Firefox
    • C:\Program Files (x86)\Mozilla Firefox
  3. Brug en anden browser til at hente Firefox fra Firefox' download-side, og installér så Firefox. Læs mere om download og installation i artiklen Installation af Firefox i Windows.

XULRunner - Fejl

Hvis du ser meddelelsen "XULRunner - Error: Platform version <x.x.x.x> er ikke kompatibel med minVersion <x.x.x.x>"" ("<x.x.x.x>" afhænger af versionsnummer) efter en programopdatering, så brug en anden browser til at hente Firefox fra Firefox' download-side. Gem installationsfilen på skrivebordet eller en anden placering, slet Firefox' installationsmappe, og geninstaller så Firefoxgeninstaller så Firefoxgeninstaller så Firefox.

Der var en fejl ved start af programmet

Denne fejl indikerer, at Firefox enten ikke er installeret, eller at din genvej til programmet er forkert. Sørg for, at Firefox er installeret på den placering, der er angivet i genvejen. Hvis det ikke er tilfældet, så installer Firefox eller rediger genvejen, så den peger på den korrekte placering.

Fejl under åbning af fil…

Hvis du modtager ovennævnte fejlmeddelelse, når du starter Firefox, kan det være nødvendigt at logge ind som administrator. Du kan enten genstarte computeren, eller, hvis du har en administratorkonto, køre programmet som administrator.

  1. Find programfilen firefox.exe i programmappen Firefox på dit system.
  2. Højreklik på ikonet.
  3. Vælg Kør som….Vælg Kør som administrator. Vælg Den følgende bruger:. Vælg Administrator eller en anden bruger med administratortilladelser fra rullemenuen Brugernavn. Indtast adgangskoden til den pågældende brugerkonto. Klik på knappen OK.
  4. Firefox startes med administratorrettigheder. Brugeren, der blev brugt til at logge på Windows ved opstart, er stadig den aktive.

Firefox.app kan ikke åbnes, fordi det kommer fra en ukendt udvikler

Hvis du ser denne fejlmeddelelse efter Firefox er blevet installeret, så læs artiklen Firefox kan ikke åbnes efter installation på Mac - Sådan løses det for løsninger

Andre fejlmeddelelser

Hvis du får en anden fejlmeddelelse (fx "XML tolkningsfejl: udefineret entitet Adresse", "Sikker forbindelse mislykkedes … bruger et ugyldigt sikkerhedscertifikat"), så læs artiklen Fejlsøg udvidelser, temaer og hardwareacceleration for at løse almindelige Firefox-problemer.

Ingen fejlmeddelelse

Hvis du klikker på Firefox-ikonet, uden at Firefox-vinduet åbnes, og uden der kommer en fejlmeddelelse, kan du først prøve, om det hjælper at genstarte din computer. Hvis Firefox stadig ikke starter, så læs følgende afsnit.

Firefox vil ikke starte efter opdatering

  • Hvis Firefox ikke kan starte efter en opdatering, så besøg siden Aktuelle emner for at se, om der er en løsning.
  • Hvis du bruger bestemte versioner af ZoneAlarm eller andre sikkerhedsprogrammer, som har en "Virtual Browsing"-funktion, kan det forhindre Firefox i at starte. Kontrollér virtualization-indstillingerne, og ryd virtual cache, hvis dit sikkerhedsprogram har denne funktion, eller besøg producentens supportside for mere hjælp.

Firefox vil ikke starte efter installation af tilføjelser

Hvis Firefox tidligere virkede, men holdt op med at virke efter du installerede udvidelser eller temaer, så læs artiklen Fejlsøg udvidelser, temaer og hardwareacceleration for at løse almindelige Firefox-problemer.

Firefox virkede tidligere

Hvis Firefox tidligere virkede, men ikke længere kan startes, kan det skyldes ødelagte data i dine indstillinger. Af- og geninstallering af Firefox løser ikke dette problem, da dine indstillinger ikke fjernes ved en afinstallation.

For at teste om dette er problemet, så brug profilmanageren til at oprette en ny profil. Hvis problemet forsvinder, kan du flytte dine bogmærker og anden vigtig information ind i din nye profil.

Firefox vil ikke starte på OS X 10.4 eller tidligere eller med en PowerPC-processor

Læs artiklen Firefox virker ikke længere i Mac OS X 10.4 eller med PowerPC processorer.

Firefox vil ikke starte på grund af manglende biblioteker (libraries)

Hvis du installerede Firefox uden om din pakkehåndtering, så sørg for, at dit system har de biblioteker (libraries) der er angivet i systemkravene.




Baseret på information fra Browser will not start up (mozillaZine KB)