Firefox sundhedsrapport - forstå din browserydelse på Android

Firefox sundhedsrapport fortæller dig, hvor godt din browser kører. Ved at analysere din browsers ydelse er sundhedsrapporten i stand til at give dig vigtige tips til at hjælpe dig med at få mest muligt ud af Firefox. Du kan læse mere om, hvordan vi håndterer dine data i vores privatlivspolitik.

Sådan finder du din sundhedsrapport

  1. Tryk på knappen Menu (enten nederst på skærmen på nogle enheder eller i det øverste højre hjørne af browseren) , og tryk så på Indstillinger (du skal muligvis først trykke på Flere) .
  2. Tryk på Privatliv.
  3. Tryk på linket Vis min sundhedsrapport.

Slå datadeling til og fra

Datadeling er som standard slået til, men du kan altid slå det til eller fra:

  1. Tryk på knappen Menu (enten nederst på skærmen på nogle enheder eller i det øverste højre hjørne af browseren) , og tryk så på Indstillinger (du skal muligvis først trykke på Flere) .
  2. Tryk på Privatliv.
  3. Sæt eller fjern flueben ud for Firefox sundhedsrapport.

Når du slår datadeling fra, vil Firefox ikke længere sende data om din browser til Mozillas servere. Og Firefox vil sende en ordre til Mozillas servere om at slette tidligere indsendte data. De tidligere indsendte data slettes, så snart ordren modtages, og bekræftelse sendes herefter tilbage Firefox. Hvis Firefox ikke modtager en bekræftelse, fx på grund af manglende internetforbindelse, vil Firefox periodisk sende ordren, indtil en bekræftelse om sletningen er modtaget.

Hvis ikke du slår deling fra, men Firefox ikke længere sender data, fx hvis appen er blevet afinstalleret eller ikke længere bruges, så vil de tidligere indsendte data blive slettet efter 180 dage.

Selvom du vælger ikke at dele data med Mozilla, så kan du stadig bruge sundhedsrapporten, da du vil kunne se sammenligningsdata fra andre browsere, som deler deres data. De viste data vil ikke være baseret på data fra din browser, eftersom de ikke bliver delt med Mozilla.

Hvilke data deles med Mozilla?

Afsnittet Vigtige målekategorier i Firefox sundhedsrapport indeholder alle de data, som deles med Mozilla. Tryk på linket se, hvad vi gemmer for at se præcist, hvilke data som deles med Mozilla.

// Disse udmærkede personer hjalp med at skrive denne artikel:Kim Ludvigsen, scootergrisen. Du kan også hjælpe - find ud af hvordan.

Hjalp denne artikel? Vent venligst...

Bliv frivillig hos Mozilla Support