Brug berøringsbevægelser i Firefox til Android

Mange af de berøringsbevægelser, du allerede bruger til at navigere i Android, kan også bruges i Firefox.


Zoom ind og ud

Dobbelt-tryk på skærmen eller brug en knibebevægelse for at zoome ind og ud på siden. Læs mere om at bruge berøringsbevægelser til at zoome i artiklen Zoom ind og ud på websteder i Firefox til Android.

Tryk og hold for at få flere muligheder

Hvis du trykker og holder længe på skærmen, vil det udløse genvejsmenuen for det, som du trykker på.

  • Links: Åbn i et nye faneblad, kopier, del, føj til læseliste, eller føj til dine bogmærker.
  • Billeder: Kopier, del, eller gem billedet på din enhed.
  • Bogmærker: Åbn i et nyt faneblad, del, rediger hvordan det vises i dine bogmærker, fjern bogmærket, eller føj det til din startskærm.
  • Links i din historik: Åbn i et nyt faneblad, del, fjern, eller føj det til din startskærm.

  • Webadresser i adressefeltet: Kopier adresse, eller føj siden til din startskærm. Hvis siden har sin egen søgefunktion, som bruger OpenSearch-standarden, har du mulighed for at tilføje webstedet som en søgetjeneste, så du kan søge på det direkte fra adressefeltet.

Find rundt på startskærmen

Startskærmen viser sider med dine mest besøgte websteder, bogmærker, historik, synkroniserede faneblade, seneste faneblade og din læseliste. Brug menuen til at vælge den ønskede side.

Android 4.1 Jelly Bean og nyere: Du kan også stryge til venstre eller højre på selve startskærmen for at bladre gennem de forskellige sider.

 

Hjalp denne artikel?

Vent venligst...

These fine people helped write this article:

Illustration of hands

Bliv frivillig

Grow and share your expertise with others. Answer questions and improve our knowledge base.

Læs mere